Har du lyst til at arbejde med drift og udvikling af et af Danmarks vigtigste it-systemer? Vi søger to nye IT-specialister til vores team, der varetager Elektronisk Patient Journal (EPJ) – et centralt system for Region Midtjyllands 35.000 hospitalsansatte.
Hos os kommer du til at spille en afgørende rolle i at sikre stabil drift og løbende udvikling af MIDTEPJ, som er klinikkens vigtige kliniske arbejdsplads. Du er derfor med til at gøre en direkte forskel for kollegerne på hospitalerne.
Vi leder efter kandidater, der er dygtige til at kommunikere tekniske emner på en forståelig måde, også for dem uden teknisk baggrund.
Dine daglige opgaver vil omfatte:
I Digitalisering og It er vi mere end 560 medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kolleger og patienter. Vi har tillid til hinanden, og du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi alle tager medansvar for at levere en sikker og stærk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.