Har du lyst til at arbejde med patienter, der har længerevarende rehabiliteringsforløb? Så skal du søge denne stilling.
Vores patienter, er indlagt mellem 2-6 uger og vores fornemmeste opgave er, at støtte patienterne til at genvinde en så normal hverdag som muligt, efter deres hjerneskade i et tværfagligt samarbejde.
Stillingen er på sengeafsnit 12 (S12), hvor patienterne primært er indlagt grundet kognitive udfald, efter deres hjerneskade, derudover er der et samarbejde med S13, hvor patienterne primært har sensomotoriske udfordringer.
Vi tilbyder:
Vi søger en ny kollega som:
Om afdelingen
Neurorehabiliteringen Skive er en del af Hammel Neurocenter med ca. 110 behandlingspladser og ca. 650 ansatte. Vi består af 3 matrikler i Hammel, Lemvig og Skive og er samlet set ledet af en centerledelse. Den daglige ledelse i Neurorehabiliteringen Skive varetages af oversygeplejerske Trine Balker og ledende terapeut Maj Britt Middelhede Olsen.
På Neurorehabiliteringen Skive foregår den regionale rehabilitering af hjerneskadede patienter fra Region Midt.
Der er plads til i alt 27 patienter fordelt på et afsnit med sensomotorisk subspeciale (S13) og et afsnit med kognitivt subspeciale (S12), vi har ligeledes 4 trænings lejligheder.
Se evt. vores fysiske rammer samt indtryk af os ved enten at klikke på linket her eller ved af scanne QR koden her Visuel visning af Neurorehabilitering - Regionshospitalet Skive
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Er du nysgerrig og har lyst til at komme forbi og hilse på inden du søger stillingen samt ønsker yderligere oplysninger om stillingen kan dette ske ved henvendelse til oversygeplejerske Trine Balker på tlf. 7844 6101.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 25. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. oktober 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.