Kiropraktor til Røntgen og Skanning – fuldtidsstilling med base i Silkeborg og Viborg

Vi søger en visionær og fagligt stærk kiropraktor til en fuldtidsstilling i Røntgen og Skanning med fremmøde på matriklerne i Silkeborg og Viborg. Du bliver en nøgleperson i et område, hvor innovation, kvalitet og tværfaglighed er i centrum.

Om stillingen
Røntgen og Skanning søger kiropraktor i en fuldtidsstilling med base i Silkeborg og Viborg. 
Her får du ikke kun kliniske opgaver – du bliver drivkraften bag nye projekter, kvalitetssikring og initiativet “Vælg Klogt”.

Vi tilbyder et innovativt miljø, stærkt tværfagligt samarbejde og mulighed for at præge udviklingen.

Som kiropraktor i Røntgen og Skanning vil du:

  • Beskrive MR-undersøgelser af columna og røntgenundersøgelser inden for det muskuloskeletale område. På sigt kan opgaverne udvides til at omfatte flere anatomiske områder.
  • Bidrage til andre opgaver inden for det muskuloskeletale område, herunder visitation, muskuloskeletal ultralyd herunder artrografier og blokader, undervisning og udviklingsopgaver.
  • Være ansvarlig for implementering af nye projekter og tiltag i afdelingen.
  • Sikre kvalitetssikring inden for arbejdsområdet.
  • Agere forgangsperson for initiativet “Vælg Klogt” og understøtte rationel og evidensbaseret brug af billeddiagnostik.

Vi lægger vægt på, at du indgår aktivt i forskningssamarbejde og udviklingsprojekter. Interesse for eller dokumenteret erfaring med udvikling og forskning vil blive vægtet højt. Du vil være sidestillet med de forpligtelser, der pålægges speciallæger, herunder undervisning af studerende og personale.

Vi tilbyder:

  • Et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø med stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for faglig udvikling og deltagelse i nationale og internationale møder og kurser.
  • En arbejdsplads, hvor tværfaglighed og opgaveglidning er en hjørnesten.

Kvalifikationer

Vi søger en kiropraktor, der:

  • Har interesse for billeddiagnostik og muskuloskeletale problemstillinger.
  • Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i tværfaglige teams.
  • Har lyst til at deltage i undervisning og uddannelse af kiropraktorer, yngre læger og andet sundhedspersonale.
  • Har høj faglighed, gode sociale egenskaber og stærke kommunikative kompetencer.
  • Tager initiativ, udviser ansvarlighed og har vilje til at drive udvikling.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, Geert Willander på tlf. +4529645934.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. december 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Røntgen og Skanning, læger
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Geert Willander Cheflæge
Telefon (Primær kontakt): +4529645934
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk