Vores kollega holder barsel, og derfor søger vi en ny sygeplejerskekollega i Klinik for Blodsygdomme i et 1 års vikariat med mulighed for forlængelse/fastansættelse. Ansættelse er fra 1. november 2025 eller efter aftale.
Klinik for Blodsygdomme er et fantastisk afsnit, som oser af faglighed og dedikation til det hæmatologiske speciale. Vi tilbyder en stilling i en stærk sygeplejefaglig klinik og søger en sygeplejerske, som ønsker faglig udvikling, og som har lyst til at bidrage til de bedste forløb for vores hæmatologiske patienter.
Vi har et unikt arbejdsfællesskab, som vi håber, du har lyst til at blive en del af.
Hæmatologi er et speciale, hvor du kommer helt tæt på patienterne og deres nærmeste, da de ofte har langvarige forløb hos os. Sygeplejerskegruppen er et dynamisk team med stor erfaring inden for specialet. Vi er en sammensat gruppe med forskellige faglige og personlige styrker. Fælles for alle er, at vi er optaget af at udvikle sygeplejen til gavn og glæde for patienten. Bl.a. har vi patientskole og hjemmebehandling samt fokus på rehabilitering og fysisk træning.
Hos os bliver du særligt dygtig til at:
Præsentation:
Klinik for Blodsygdomme er en del af Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup. Klinikken varetager udredning, behandling og kontrol af hæmatologiske sygdomme inden for malign og benign hæmatologi med ca. 12.000 ambulante besøg pr år. I klinikken gives behandling med bl.a. kemoterapi, antistofbehandling og transfusioner, samt foretages der venesectio og knoglemarvsundersøgelser.
Afsnit for Blodsygdomme består desuden af Sengeafsnit for Blodsygdomme, hvor man med afsnittets 17 sengepladser udreder, behandler og yder sygepleje til hæmatologiske patienter, når der er behov for indlæggelse i alle faser af deres forløb.
Der er et godt og tæt samarbejde mellem klinik og sengeafsnit. Som en del af kompetenceudvikling i det hæmatologiske speciale kan sygeplejersker fra sengeafsnitte for en periode have fremmøde i klinikken. Ligeledes har sygeplejersker i klinikken weekendvagter i sengeafsnittet. Igennem denne udveksling søger vi at opnå en samlet afdeling med høj faglighed og stærke kompetencer.
I afsnittet har vi desuden en voksende og aktiv forskningsenhed, hvor vi løbende arbejder med nationale og internationale studier til afprøvning af nye behandlingsprincipper. I klinikkens forskningsenhed arbejder der både læger og sygeplejersker, og vi samarbejder med andre afdelinger på Regionshospitalet Gødstrup og med NIDO Center for Forskning og Uddannelse.
Vi tilbyder dig:
Som vores nye kollega ser vi gerne, at:
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere:
Er din nysgerrighed vakt, eller har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Holdgaard på telefon 78431589 eller oversygeplejerske Marie Primdahl Veng på 78431333. Vi tilbyder også gerne en rundvisning i klinikken.
Praktiske informationer:
Vi søger en sygeplejerske pr. 1. november 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Du vil indgå i vagtfællesskabet i Sengeafsnit for Blodsygdomme som udgangspunkt hver 6. weekend samt enkelte helligdage.
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse af betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist: søndag 7. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 17. september 2025.
Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup på Medicinsk Afdeling - Regionhospitalet Gødstrup
Du har også mulighed for at følge Medicinsk Afdeling på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.