Vil du være med til at undersøge sammenhænge mellem bl.a. lægemiddelbrug og risiko for udvikling amyotrofisk lateral sklerose (ALS) samt afklare hvordan disse risikofaktorer påvirker prognosen for ALS patienterne?
Er du en selvstændig og initiativrig forsker der kan få ting til at lykkes?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har vi brug for dig til vores ambitiøse forskningsprojekt, som udgår fra Neurologi, Aarhus Universitetshospital. Dele af projektet sker i samarbejde med en norsk ALS forskningsgruppe samt Respirationscenter Øst.
Vi søger pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter en klinisk assistent.
Kvalifikationer
Vi søger en selvstændig og ambitiøs forsker, der er god til samarbejde og kan tænke innovativt. Det er en fordel, hvis du har gennemført introduktionsuddannelse i neurologi, men det er ikke et krav. Ansættelsen er 1 år med mulighed for forlængelse, og målet er at du indskrives med henblik på erhvervelsen af en selvstændig ph.d.-grad, herunder minimum 3 videnskabelige publikationer.
Som del af teamet, skal du kunne se nye muligheder og være teknisk nysgerrig, samtidig med at du på balanceret vis sikrer, at alle projektdetaljer nås med omhu og til tiden.
Derudover vil der blive lagt vægt på
Om projektet
Projektet vil blive baseret på befolkningsbaserede nationalt dækkende danske databaser af høj kvalitet. Alle patienter, der har haft sygehuskontakt med en ALS-diagnose udtrækkes fra Landspatientregisteret. I Danmark registreres ydelser fra sundhedsvæsenet og de sociale forhold i nationale databaser på individniveau. Ved hjælp af cpr-numrene, har vi unikke muligheder for at studere sammenhænge mellem en sjælden tilstand, som ALS, og andre sygdomme, behandlinger og socioøkonomiske forhold. Derved kan vi undersøge mulige risikofaktorer samt prognose. Baseret på tidligere data, forventer vi at inkludere næsten 6000 ALS patienter, hvilket muliggør meget højere statistisk præcision for undersøgte associationer end tidligere undersøgelser.
Resultaterne forventes at give en bedre forståelse for sygdomsmekanismen, der fører til udviklingen af ALS, samt hvordan sygdommen påvirker prognosen. Ved at belyse disse aspekter, håber vi på at kunne identificere nye mål for forebyggende og terapeutiske tiltag, som kan testes i prospektive studier.
Du vil som klinisk assistent have en stor opgave med design, koordinering og praktisk udførelse i samarbejde med det øvrige team og vejledere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer ugentlig af 1 års varighed og projektet er fuldt finansieret. Ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst. Som ansat i stillingen, vil du blive formelt ansat på Aarhus Universitetshospital og kan have udgående arbejde på øvrige institutioner og med samarbejdspartnere.
Ansøgning og kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ansøgningsprocedure:
Fristen for ansøgning er 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes om formiddagen onsdag 28. november 2025.
Læs mere om Neurologi, Aarhus Universitetshospital her: https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/neurologi/generel-info/
Forskningsenheden består af senior forskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende. Afdelingen yder per år ca. 20.000 ambulante besøg samt 3.100 patientkontakter sammenlagt i det vaskulære dagafsnit og subakut klinik. Afdelingen modtager ca. 4.500 patienter til indlæggelse om året.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.