Klinisk diætist

Bliv en nøglespiller i vores tværfaglige ernæringsindsats på Aarhus Universitetshospital

 

I Mad og Ernæring søger vi en klinisk diætist til en delt stilling med opgaver i både Mad og Ernæring og Hoved-Hals sengeafsnit. Fordelingen af timer vil være således, at der er cirka 20 timer i Mad og Ernæring og 10 timer i Hoved- og Halsafdelingen. Det er en ny måde at lave ansættelser på og vores forhåbning er, at vi snarligt kan ansætte kollegaer, der også tilknyttes andre afdelinger og specialer på AUH.

 

Det daglige arbejde vil bestå af en kombination af arbejdsopgaver i Mad og Ernæring samt opgaver på Hoved- og Hals sengeafsnit og klinik. 

 

På Hoved og Halssengeafsnit og klinik vil arbejdet bl.a. bestå i at afdække patienternes behov, iværksætte ernæringsplaner, følge op og dokumentere, i et tværfagligt samarbejde med den sygeplejerske og læge der har behandlingsansvaret.  Du skal kende gældende kliniske retningslinjer for patientgruppen og arbejde ud fra disse. Det er vigtigt at have en empatisk tilgang til patienterne, hvor der tages hensyn til patientens fysiske og mentale tilstand samtidig med, at der er fokus på god ernæringsbehandling.

I Mad og Ernæring vil arbejdet omhandle og sikre, at den mad, der laves i Mad og Ernæring bliver til ernæring hos patienten. Dette sikres igennem undervisning af kollegaer og sengeafsnittenes personale, lave materialer, der kan understøtte produktionen m.m. 


Stillingen er 30 timer med start den 1. august 2025 eller efter aftale. Primær arbejdstid vil være i tidsrummet 07.00-14.30 på hverdage.

Vi ønsker en medarbejder, der har lyst til at arbejde patientnært og arbejde med ernæring i tæt samarbejde med plejepersonalet samt med Mad og Ernæring.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af

 

  • at ernæringsscreene patienterne for at afdække deres behov
  • at iværksætte ernæringsindsatser både under og efter udskrivelse
  • at følge op på hvorvidt patienterne får spist det, de har brug ved hjælp af kost- og væskeregistrering
  • at være i dialog med patienterne og understøtte at de får den rette næring
  • at opkvalificere kollegaer ved behov
  • at sikre at ernæring er en del af behandlingen
  • at udføre projekter, der kan understøtte ernæringsbehandlingen
  • at afdække, hvordan maden modtages hos patienterne
  • at udvikle materialer til brug i Mad og Ernæring
  • at undervise diætpersonalet

 

Dine personlige kompetencer består bl.a. i at være

  • udadvendt, opsøgende og kunne arbejde selvstændigt
  • en holdspiller og se fællesskab som noget positivt i det enkelte afsnit og på tværs
  • fleksibel og kunne trives i en travl hverdag
  • nysgerrig og undersøgende
  • kommunikativt dygtig
  • empatisk
  • have evnen til at samarbejde med andre faggrupper
  • have lyst til at arbejde projektorienteret 
  • kan arbejde metodisk


For yderligere oplysninger kontakt leder for ernæring, strategi og stab ledende økonoma Rikke Bøtchier,  40 61 49 49.
Ansøgningsfristen er d 4. juni 2025. Der afholdes samtaler onsdag d. 10. og 13 juni 2025.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Klinisk diætist
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Mad og Ernæring - Køkkenet
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard, 99, 8200, Aarhus
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Deltid
Primær kontaktperson:
Rikke Bøtchier Ledende økonoma
Telefon (Primær kontakt): 40614949
Kontakt: Rikke Bøtchier
Telefon: 40614949
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk