Har du lyst til arbejde med kommunikation og koordination i en afdeling med høje ambitioner og med et hold af tværfaglige ansatte, som i fællesskab har fokus på de bedste patientforløb?
Ved Nuklearmedicin og PET søger vi en medarbejder pr. 1. sep. 2025 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.
Nuklearmedicin og PET er inddelt i 4 afsnit (radiokemi, præklinik, nuklearmedicin & terapi og PET), hvor stabsgruppen har tværgående funktioner.
Som kommunikations- og forskningskoordinator vil du indgå både i drifts- og forskningsstaben. Driftsstaben dækker bl.a. områder, som uddannelse, kvalitet, kommunikation og økonomi, hvor forskningsstaben dækker opgaver indenfor igangsættelse af nye forskningsprojekter (samarbejdsaftaler, godkendelse i forskningsråd, protokolopsætning, planlægning), forskningsøkonomi AU og AUH, phd.stud. mv.
Til en start vil kommunikationsopgaverne fylde størstedelen af arbejdstiden, hvor der på sigt må forventes en mere ligelig fordeling. Forskningskoordinationsopgaverne vil foregå i et samarbejde med afdelingens nuværende forskningskoordinator. Organisatorisk vil du referere til afdelingsledelsen, som består af en cheflæge, en chefbioanalytiker og en lærestolsprofessor.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i
I samarbejde med øvrige forskningsstab:
Vi kan tilbyde dig
Vores forventninger til dig er, at du
Se også stillingsbeskrivelse: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/ef346dfd-b687-484f-abe8-4dedc6d39ac3/shared-access-keys/augg7l59jil2gvgznj1pv3ztz1v9vzbvotjm2lz4god3q81ua9sckioeirbhdhvi
og funktionsbeskrivelse: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/ef346dfd-b687-484f-abe8-4dedc6d39ac3/shared-access-keys/augg7l59jil2gvgznj1pv3ztz1v9vzbvotjm2lz4god3q81ua9sckioeirbhdhvi
Stillingen er en kombi af to områder, hvorved der er to beskrivelser. På sigt vil der blive lavet en samlet stillingsbeskrivelse.
Om afdelingen
Nuklearmedicin og PET på AUH udfører diagnostik og behandling ved hjælp af klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske metoder. Afdelingen varetager opgaver på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiserede funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Der er cirka 130 medarbejdere i afdelingen, hvoraf den største medarbejdergruppe er bioanalytikere. Herudover er der ansat læger, kemikere, fysikere, radiografer, lægesekretærer og elektronikteknikere.
Afdelingen er særdeles forskningsaktiv og har flere lektorer blandt læger, fysikere og kemikere, to kliniske professorer og en professor i medicinsk fysik.
Vi er med til at uddanne speciallæger, bioanalytikere og lægesekretærer. Årligt har afdelingen 17.000 patientkontakter og foretager 33.000 undersøgelser.
For yderligere oplysninger om afdelingen se Nuklearmedicin og PET - Aarhus Universitetshospital
Danmarks komplette hospital
AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret hospital. AUH er derudover også akuthospital for 320.000 borgere i Aarhus.
Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed. AUH er samlet som en hospitalsby med mere end 10.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, regionale, nationale og internationale partnere.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor fokus er på det hele menneske og at skabe resultater gennem samarbejde.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest fredag 4. juli 2025
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Lene Sofia Sørensen på 2912 0418 eller cheflæge Ate Haraldsen på 6089 8708 for yderligere oplysninger om stillingen.
Samtaler afholdes i uge 28.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.