Konsulent til informationssikkerhedsindsats på Regionshospitalet Randers

Har du lyst til at rådgive, undervise og afholde workshops om informationssikkerhed? Kan du både være den lokale ekspert i komplekse regler og samtidig formidle dem på en letforståelig måde? Og har du lyst til at gøre det hele i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre faggrupper med stærk sundhedsprofessionel kultur og faglighed? 

Så har vi et spændende barselsvikariat til dig som persondatakonsulent på Regionshospitalet Randers.

 

Informationssikkerhed i hospitalsvæsenet 

Tilliden mellem patient og behandler er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. I hospitalsvæsenet behandler vi oplysninger om patienternes helbred i dyb fortrolighed, og følsomme persondata må under ingen omstændigheder deles med uvedkommende. Samtidig er det en forudsætning for at yde den bedste behandling, at de relevante oplysninger er let tilgængelige for de sundhedspersoner, som deltager i behandlingen. 

Som led i informationssikkerhedsarbejdet har Regionshospitalet Randers ansat sin egen lokale persondatakonsulent, der har til opgave at rådgive og vejlede personalet i sikker håndtering af persondata. Det har vi, fordi en god sikkerhedskultur kræver en lokal tilstedeværelse. Initiativet er en del af Region Midtjyllands samlede indsats med awareness, som kort beskrevet omhandler arbejdet med at styrke medarbejdernes viden og opmærksomhed om informationssikkerhed. 

 

Om stillingen 

Som persondatakonsulent vil du komme rundt på alle afdelinger på Regionshospitalet Randers. 

Du vil have din daglige arbejdsplads i Ledelsessekretariatet - Plan på Regionshospitalet Randers, hvor det almindelige ledelsesansvar for stillingen er placeret. Sekundært vil du få opgaver, der skal understøtte regionens mere tværgående informationssikkerhedsarbejde.

Det faglige ansvar for stillingen ligger i Digital Forvaltning i Regionssekretariatet, Viborg. 

Det bliver en vigtig del af stillingen at skabe netværk og relationer på tværs af organisationen. 

 

Som persondatakonsulent får du blandt andet ansvaret for at:

  • udbrede viden om informationssikkerhed på Regionshospitalet Randers 
  • være opsøgende og være med til at identificere indsatsområder 
  • afholde undervisning og workshops om sikker håndtering af persondata 
  • være hospitalets tovholder og kontaktperson inden for informationssikkerhed 
  • bidrage til at udarbejde og implementere retningslinjer for håndtering af persondata 
  • sagsbehandling relateret til informationssikkerhed
  • bidrage til informationssikkerhedsindsatser på øvrige hospitalsenheder ved behov
  • være faglig sparringspartner og sagsbehandler på anmodninger om aktindsigt

I alle opgaver kan du søge sparring hos dine kolleger på Regionshospitalet Randers, og du vil også samarbejde tæt med dine faglige kolleger i regionens centrale informationssikkerhedsfunktion. Du vil desuden indgå i Region Midtjyllands team for persondatakonsulenter, som består af persondatakonsulenter fra regionens øvrige hospitalsenheder og to medarbejdere fra Regionssekretariatet. 

 

Om dig 

Vi lægger vægt på, at du har: 

  • en lang videregående uddannelse, f.eks. indenfor sundhedsområdet, samfundsvidenskab eller jura 
  • erfaring med informationssikkerhed eller kendskab hertil 
  • erfaring med undervisning/rådgivning/formidling
  • erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet 
  • erfaring med projekt- og procesledelse 
  • kendskab til relevant lovgivning og/eller It er en fordel men ikke et krav
  • erfaring med aktindsigt eller andre opgaver inden for offentlig forvaltning er en fordel, men ikke et krav
  • forståelse for og lyst til at arbejde i en kompleks og politisk ledet organisation

Blandt dine personlige egenskaber vil vi kigge særligt efter, om du: 

  • har gode kommunikationsevner og er i stand til at videreformidle et svært budskab på en letforståelig måde, så ledere og medarbejdere på hospitaler let kan tilgå den viden 
  • befinder dig godt i rollen som underviser og facilitator
  • er god til at opbygge relationer og leve dig ind i medarbejdernes hverdag 
  • er nysgering, udadvendt og trives med at være kontaktsøgende i dit arbejde 
  • trives med en høj grad af selvstændighed
  • er grundig og detaljeorienteret
  • er god til at strukturere og koordinere 
  • har et godt humør, der passer ind i et uhøjtideligt miljø 

 

Hvem er vi 

Regionshospitalet Randers udgør ét af de fem akuthospitaler i Region Midt med et optageområde på 220.000 indbyggere. Hospitalet har fokus på kvalitet i patientbehandling, forskning og innovation samt på et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vi er optagede af, at vi gennem tværgående samarbejde, patientinddragelse og god kommunikation skaber gode patientforløb på patientens præmisser.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers på https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/om-os/

Stillingen er placeret i Ledelsessekretariatet - Plan på Regionshospitalet Randers. Du kan læse mere om Staben på: https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/Staben/

Formelt bliver du ansat i informationssikkerhedsteamet i Digital Forvaltning, men udlånt til Regionshospitalet Randers med daglig reference til lederen af Plan på hospitalet.

Digital Forvaltning har til formål at fremme digitaliseringen i Region Midtjylland samt at sikre, at der arbejdes systematisk med regionens informationssikkerhedspolitik i hele regionen inden for en fælles ramme. I den forbindelse er informationssikkerhedsteamet en del af regionens informationssikkerhedsfunktion, der desuden består af medarbejdere fra Juridisk kontor, samt it-sikkerhedsfunktionen og stabsmedarbejdere i It. De forskellige afdelinger har hver sine primære arbejdsområder, men arbejder sammen for at løse opgaverne bedst muligt. Digital Forvaltning er en del af Regionssekretariatet, der blandt andet varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er tidsbegrænset på minimum 8 måneder evt. med mulighed for forlængelse. 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

 

Ansøgningsfrist den 21. september 2026. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. september 2026. 

Tiltrædelse: 1. november 2026

 

Løn– og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Når vi læser ansøgninger, kigger vi allermest efter, hvordan du kan se din erfaring komme konkret i spil i forhold til de opgaver, vi har beskrevet her i opslaget.

 

Yderligere oplysninger Rikke Stein, Kontorchef i Digital Forvaltning, tlf: 21359030 eller Christina Drægert Stenbæk, teamkoordinator i Ledelsessekretariatet, tlf.: 29409357

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers, Regionshuset Viborg
Afdeling:
Digital Forvaltning
Lokation: Skottenborg 26, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Rikke Stein Kontorchef
Telefon (Primær kontakt): 21359030
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk