Konsulent til Økonomi og Planlægning, Regionshospitalet Horsens

Synes du at økonomi er meget mere end bare tal i et regneark? Synes du at god formidling af økonomi til ledere og beslutningstagere i en stor organisation er en vigtig opgave? Har du erfaring med offentlig økonomistyring? Og vil du gerne bringe dine kompetencer i spil i en organisation, der spiller en vigtig rolle for mange mennesker hver dag? 

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så skal du læse videre. 

Vi har en ledig stilling som konsulent i Økonomi og Planlægning, som skal være tovholder på en række centrale økonomiopgaver på hospitalet. Det omfatter opgaver inden for både budgetlægning, rapportering og regnskab. 

Økonomi og Planlægning er en del af den samlede administration på hospitalet. Vi består af i alt 13 medarbejdere og økonomi- og planlægningschefen. Vi løser opgaver inden for en række områder, herunder: 

  • Budgetlægning og økonomiopfølgning i afdelinger og centrale dele af hospitalets økonomi
  • Udarbejdelse af økonomi-, kapacitets- og aktivitetsanalyser
  • Udrednings- og behandlingsret
  • En lang række opgaver inden for regnskabsområdet 
  • Dataunderstøttelse af hele hospitalet
  • Sparring til såvel hospitalsledelse som ledelser og samarbejdspartnere i huset
  • Sagsbehandling i forbindelse med faste mødefora og opgaver
  • Ad hoc analyser og opgaver

Jobbet
Din vigtigste funktion bliver at være tovholder på hospitalets overordnede økonomistyring. Derudover vil du få opgaver inden for paletten af opgaver som Økonomi og Planlægning løser. Fælles for dine opgaver er, at de kræver et tæt samarbejde med de øvrige dele af Administrationen, afdelingerne i huset og eksterne samarbejdspartnere i den øvrige del af Region Midtjylland.

Dine primære opgaver og ansvarsområder vil være:

  • Du udarbejder flere gange årligt en samlet økonomiopfølgning for hospitalet med bidrag fra kolleger og husets afdelinger, og formidler den til sundheds- og hospitalsledelsen.
  • Du sikrer det løbende overblik over hospitalets samlede budgetramme, herunder forventede bevillingsændringer.
  • Du udmønter tekniske budgetændringer på løn, og sikrer dokumentationen.
  • Du udarbejder 3 årlige indrapporteringer til den samlede regionale økonomirapportering.
  • Du er kontaktperson for regionale administrative funktioner inden for en række økonomiområder.
  • Du er kontaktperson for 1-2 af hospitalets afdelinger, hvor du bliver en central samarbejdspartner for afdelingen og nøgleperson i dialogen mellem afdelingsledelsen og hospitalsledelsen.
  • Du indgår løbende i analyser og opgaver hvor du kan bidrage med indsigt i økonomiske modeller og sammenhænge.

Vi tilbyder
Vi lægger vægt på at have et godt arbejdsmiljø, hvor fagligheden er høj, tonen uformel, og hvor der er ordentlighed i det, vi siger og gør. Vi prioriterer plads til gensidig sparring, mulighed for personlig og faglig udvikling, og giver plads til forskellighed. 

Vi giver mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så det bliver lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen uanset hvor du er i livet. Der er bl.a. flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Regionshospitalet Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det synes vi selv, er en af vores største styrker. Du kommer hurtigt til at kende huset og kolleger på tværs af afdelinger. Som ny kollega får du en faglig og social mentor, så du hurtigt kan komme ind i arbejdsopgaverne og blive en del af fællesskabet. 

Vi håber også du har både tid og lyst til at være med i de sociale arrangementer vi ind imellem har i Økonomi og Planlægning, fx en tur på brætspilscafe eller ”tur i det grønne” med madkurven.

Din profil
For at være den ideelle kandidat til stillingen i Økonomi og Planlægning skal du matche de faglige og personlige kvalifikationer vi mener er nødvendige i stillingen: 

  • Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, f.eks. i statskundskab eller økonomi
  • Du har erfaring med analyser og økonomiopgaver fra en offentlig organisation
  • Du har både den nødvendige grundighed til at sikre at ”tallene stemmer” og øje for at kunne formidle til forskellige faggrupper
  • Du er ansvarsbevidst og vedholdende i forhold til at få dine opgaver løst
  • Du er nysgerrig på det hospital, du bliver en del af, og har lyst til at arbejde sammen med forskellige faggrupper
  • Du er initiativrig og engageret, og har fokus på hvordan du kan bidrage til at udvikle og optimere de ting vi arbejder med
  • Du formår at inddrage og kommunikere, herunder formidle komplekse sager på en let forståelig måde
  • Du er samarbejdsorienteret, men kan også arbejde selvstændigt

Erfaring med økonomistyring i sundhedsvæsenet (eller andre offentlige organisationer) vil være en stor fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast, på fuld tid og ønskes besat fra 1. eller 15. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Afhængig af din baggrund og kvalifikationer vil der evt. kunne forhandles kvalifikationstillæg. 

Yderligere oplysninger
Organisatorisk er stillingen placeret i Økonomi og Planlægning med reference til økonomi- og planlægningschefen. 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til økonomi- og planlægningschef Gunhild Lambertsen Birkmose, tlf. 4224 3310. 

Ansøgningsfrist: onsdag den 10. juni 2026. Samtaler afholdes onsdag den 17. juni. Ansøgning bedes sendt elektronisk via nedenstående link.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Horsens
Afdeling:
Økonomi og planlægningsafd.
Lokation: Strandpromenaden, 35, 8700, Horsens, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Gunhild Lambertsen Birkmose Økonomi og plan chef
Telefon (Primær kontakt): 42243310
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk