Vil du bruge økonomi, data og planlægning til at skabe stærke beslutningsgrundlag og konkrete forbedringer i den kliniske drift? Og trives du i tæt samarbejde med ledere og sundhedsprofessionelle i en stor og kompleks organisation?
Så er du måske vores nye kollega i Økonomistyring og Driftsudvikling på Aarhus Universitetshospital. Vi søger en erfaren konsulent til en fast stilling. Vi ser gerne, at du har erfaring med økonomistyring og driftsudvikling fra en offentlig virksomhed. Du får ansvar for økonomistyring og driftsunderstøttelse af kliniske afdelinger og kan samtidig få mulighed for at bidrage til udviklingsopgaver på tværs af hospitalet.
Om Økonomistyring og Driftsudvikling
Økonomistyring og Driftsudvikling er en del af Hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital og består af 25 medarbejdere. Enheden understøtter hospitalets kliniske afdelinger og ledelser inden for både psykiatrien og somatikken og arbejder blandt andet med økonomistyring, budgettering, økonomiopfølgning, prognoser, analyser, driftsplanlægning, ledelsesrådgivning, procesfacilitering og aktivitetsopfølgning.
Vi arbejder teambaseret og i tæt samarbejde med afdelingsledelserne og de øvrige enheder i Hospitalsstaben. Med vores forskellige faglige kompetencer bidrager vi til at skabe sammenhæng mellem hospitalets faglige ambitioner, aktivitet, kapacitet og økonomiske rammer. Vores opgave er både at skabe overblik og brugbare beslutningsgrundlag og at omsætte strategisk retning, viden og analyser til konkrete forbedringer i den kliniske hverdag.
Opgaven er særlig vigtig i en tid, hvor sundhedsvæsenet står over for markante forandringer. Sundhedsreformen, den demografiske udvikling, stigende behandlingsbehov, mangel på arbejdskraft og nye økonomiske rammevilkår stiller store krav til hospitalets evne til at prioritere, omstille sig og anvende ressourcerne bedst muligt.
Om stillingen
Vi søger en konsulent, der er ambitiøs og har et ønske om at styrke arbejdet med økonomistyring og driftsudvikling samt understøttelse af kliniske hospitalsafdelinger på AUH. Du får ansvar for den løbende økonomistyring, planlægning og ledelsesunderstøttelse på flere afdelinger. Du bliver en tæt sparringspartner for afdelingsledelserne og hjælper med at skabe overblik over økonomi, aktivitet, bemanding og kapacitet, så ledelserne kan træffe beslutninger på et oplyst og strategisk grundlag.
Opgaverne spænder fra faste styringsleverancer til analyser og udviklingsforløb. Du skal derfor både kunne arbejde struktureret med data og analyser og være nysgerrig på den kliniske virkelighed. En vigtig del af rollen er at omsætte data og økonomiske problemstillinger til klare budskaber og brugbare handlemuligheder for ledere og fagprofessionelle.
Dine opgaver vil blandt andet være at
Din profil
Vi forventer, at du
Som person er du nysgerrig, samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer. Du tager ansvar for dine leverancer, deler din viden og bidrager aktivt til enhedens faglige og sociale fællesskab. Du behøver ikke at kende alle dele af hospitalsdriften fra start, men du skal have lyst til at lære og til at bringe din faglighed i spil sammen med andre.
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til ansøgers erfaring og relevante kvalifikationer i forhold til stillingen. Tiltrædelse er den 1. december eller efter aftale.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist d. 18. Oktober.
Samtaler forventes afholdt d. 22. Oktober.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Marianne Gudmundsson, stabschef, tlf. 40164250.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk