Vil du være med til at styrke robustheden på et af Danmarks mest moderne hospitaler?
Forestil dig, at et hospital mister strømmen, en kritisk forsyning svigter, eller et teknisk system bliver ramt af et cyberangreb. Hvordan sikrer vi, at patientbehandlingen kan fortsætte sikkert og stabilt?
Det er nogle af de spørgsmål, du skal være med til at udvikle og forfine svarene på som vores nye koordinator for OT-sikkerhed, robusthed og kritisk infrastruktur i Teknisk Afsnit på Regionshospitalet Gødstrup. Du vil i dette arbejde skulle samarbejde tæt med vores etablerede beredskabsorganisation.
Vi søger en kollega, som trives med at skabe struktur i komplekse opgaver, bygge bro mellem teknik, drift og ledelse og omsætte lovkrav og standarder til konkrete løsninger. Du får en central rolle i arbejdet med OT-sikkerhed, NIS2 og CER-direktivet og bliver en vigtig drivkraft i udviklingen af både hospitalets og regionens samlede robusthedsindsats.
Stillingen er nyoprettet og giver en unik mulighed for at være med til at forme et område, der får stadig større betydning for både patienter, medarbejdere og samfundet.
Om stillingen
Som koordinator bliver du den drivende kraft i hospitalets arbejde med OT-sikkerhed, NIS2 og CER. Du skal sikre fremdrift, koordinering og dokumentation i samarbejde med ledelsen, tekniske specialister, regionale projektgrupper og eksterne samarbejdspartnere.
Stillingen har både en lokal og regional dimension. Du bliver en del af den lokale koordineringsgruppe på Regionshospitalet Gødstrup og samtidig en aktiv deltager i den regionale projektorganisation, hvor du bidrager til fælles løsninger og standardiserede tilgange på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland. Periodevis kan der forekomme opgaver på andre af regionens hospitaler.
Du refererer til Teknisk chef i Driftsafdelingen og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vi søger en kollega, der
Har en relevant teknisk uddannelse som eksempelvis maskinmester, ingeniør, IT-teknolog eller tilsvarende.
Vi ser gerne, at du har erfaring med et eller flere af følgende områder:
Kendskab til ISO 27001, IEC 62443, NIS2 eller CER vil være en fordel, men er ikke et krav.
Som person er du:
Om Driftsafdelingen
Driftsafdelingen varetager drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske anlæg og installationer samt en række servicefunktioner på Regionshospitalet Gødstrup, sundhedshusene i Ringkøbing og Lemvig samt øvrige regionale bygninger i området. Driftsafdelingen beskæftiger cirka 430 medarbejdere, hvoraf 46 medarbejdere er tilknyttet Teknisk Afsnit.
Teknisk Afsnit har ansvaret for den tekniske drift af hospitalets komplekse installationer og arbejder hver dag for at sikre høj forsyningssikkerhed, stabil drift og optimale rammer for patienter, medarbejdere og behandling. Dette arbejde bliver kun vigtigere i takt med det øgede fokus på robusthed og kritisk infrastruktur.
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Endelig løn- og stillingsindplacering aftales med den relevante faglige organisation.
Arbejdsstedet er Regionshospitalet Gødstrup. Der må påregnes mødeaktivitet i Regionshuset i Viborg og på regionens øvrige matrikler.
Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Teknisk chef Jacob Frohn Pedersen på tlf. 4015 8073.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Ansøgning skal være os i hænde senest den 9. september 2026.
Ansættelsessamtaler afvikles den 15. september 2026.
Tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Ansøg” og vedhæft ansøgning og CV. Tilfredsstillende børneattest er en forudsætning for ansættelse.
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup ved at klikke her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk