Efter mere end 25 år i stillingen har vores kostkonsulent valgt at gå på pension. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk kostkonsulent, der brænder for ernæring, kvalitet og tværfagligt samarbejde.
Som kostkonsulent i HE Midt Køkken får du en central rolle i arbejdet med at sikre og udvikle velsmagende og ernæringsrigtige måltider til patienter på tværs af Hospitalsenhed Midt. Du får en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde med både køkkenets medarbejdere, kliniske afdelinger og øvrige serviceområder.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse den 1. november 2026. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med særlige opgaver.
Om stillingen
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med en anden kostkonsulent og et administrativt team på fire medarbejdere.
Samtidig bliver du en del af HE Midt Køkken, hvor cirka 54 medarbejdere hver dag arbejder for at skabe velsmagende, ernæringsrigtige og bæredygtige måltider til patienter og medarbejdere.
Stillingen indebærer et tæt samarbejde med HE Midts kliniske og servicefaglige afdelinger. Her bidrager du med kostfaglig rådgivning, kvalitetssikring og udvikling af måltidsløsninger og arbejdsgange.
Dine vigtigste arbejdsopgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi forestiller os, at du
Har en kostfaglig uddannelse som eksempelvis professionsbachelor i ernæring og sundhed, klinisk diætist eller en anden relevant uddannelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kost- og ernæringsarbejde fra et storkøkken, hospitalskøkken eller en lignende organisation.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Da jobbet indebærer samarbejde og opgaver på flere af Hospitalsenhed Midts matrikler, skal du være indstillet på, at der vil være transport mellem matriklerne.
Det får du hos os
Hos os får du en alsidig stilling med mulighed for at kombinere din kostfaglige viden med udvikling, rådgivning, data og tæt samarbejde med kolleger på tværs af hospitalet.
Vi tilbyder:
Din introduktion til jobbet
Vi lægger vægt på, at du får en god start hos os. Derfor tilrettelægger vi et introduktionsforløb, hvor du bliver introduceret til HE Midt Køkken, dine nærmeste samarbejdspartnere, vores arbejdsgange og de systemer, du skal arbejde med.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden kostkonsulent og får løbende mulighed for faglig sparring, så du gradvist bliver fortrolig med opgaverne og organisationen.
Om HE Midt Køkken og Servicecentret
HE Midt Køkken er en del af Servicecentret i Hospitalsenhed Midt. Køkkenet arbejder med måltider til patienter og medarbejdere og har fokus på ernæring, kvalitet, bæredygtighed og gode måltidsoplevelser.
Servicecentret varetager en lang række servicefunktioner på hospitalerne, herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, information, teknisk service, transportopgaver og fællessekretariat.
Servicecentret har cirka 550 medarbejdere, og afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager den daglige ledelse af deres respektive funktionsområder.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller HE Midt Køkken, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Tom Dessau på telefon 78 44 22 20.
Ansøgningsfrist: 13. september 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 38-39.
Forventet tiltrædelse: 1. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk