SundK har til opgave at danne ramme om dialog og konsensus om god kvalitet, understøtte effektiv ressourceudnyttelse og fremme kvalitetsudvikling på tværs af fag og sektorer i sundhedsvæsenets samlede indsats. Vi sætter retning og leverer implementerbare anbefalinger og viden, der skaber forbedringer i et evidensbaseret og lærende sundhedsvæsen, blandt andet ved at understøtte de videnskabelige selskaber i at udvikle kliniske retningslinjer og via det dataunderstøttede arbejde via kliniske kvalitetsdatabaser.
Vi søger aktuelt en kvalitetskonsulent til Kvalitetsenhed A - Ældreområdet, hjerte, muskel/skelet og kroniske sygdomme, med opgaver primært relateret til kvalitetsdatabaser for kroniske sygdomme. Vi arbejder for, at kvaliteten for mennesker med kroniske sygdomme løftes, så flere mennesker opnår flere leveår med mindre sygelighed og bedre livskvalitet, samtidig med at ligheden i sundhed øges. Blandt andet ved at understøtte sundhedsreformens ambitioner f.eks. pakkeforløb for mennesker med kroniske sygdomme.
Som kvalitetskonsulent bliver du en central del af kvalitetsarbejdet ved at indgå i styregruppen for flere kliniske kvalitetsdatabaser og understøtte fremdrift indenfor enhedens fokusområder - primært kroniske sygdomme. Du løser opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med epidemiologer, datamanagere samt øvrige personer, internt og eksternt, der arbejder med at omsætte relevante kvalitetsmål til databaserede resultater og ’handlebar’ viden. Resultaterne formidles sammen med konklusioner og anbefalinger til områdets mange aktører.
Stillingen som kvalitetskonsulent er afvekslende og rummer gode muligheder for faglig udvikling samt en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Samtidig er det et arbejde med mange faste deadlines og forventning til SundK’s leverancer fra sundhedsvæsenets mange aktører.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi lægger vægt på, at du:
Som person er det vigtigt, at du:
Stillingen er på 37 timer pr. uge og med fast ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland. Arbejdsstedet vil være et af vores kontorer i København (Rigshospitalet), Aalborg (NOVI Science Park), Aarhus (Hedeager) eller Odense (Forskerparken).
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og eventuelt andre relevante dokumenter via vores online system senest fredag den 5. juni 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler den 11. juni 2026 i Odense (Forskerparken).
Tiltrædelse er den 15. august 2026 eller snarest derefter.
Hvis du har spørgsmål eller lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Anette Weis på telefon 2169 6267 eller enhedsleder Charlotte Cerqueira på telefon 2921 4916.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev etableret 1. januar 2025 og arbejder for høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet. Vi skaber synergi mellem fem kerneområder:
Vi er godt 160 medarbejdere fordelt på vores fire matrikler i Aarhus, Aalborg, København og Odense.
Se mere på vores hjemmeside SundK.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.