Kvalitetskoordinator med stærk sygeplejefaglig profil til Medicinsk Afdeling

Vil du være med til at styrke kvaliteten, patientsikkerheden og udviklingen af sygeplejen i en af Region Midtjyllands største medicinske afdelinger?

I Medicinsk Afdeling arbejder vi hver dag for at skabe trygge, sammenhængende og patientcentrerede forløb. Vi søger derfor en kvalitetskoordinator med sygeplejefaglig baggrund, som kan omsætte viden, data og forbedringsmetoder til konkret praksis og være med til at drive afdelingens fortsatte udvikling.

Stillingen er for dig, der brænder for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, og som samtidig har et skarpt blik for den fundamentale sygepleje. Du motiveres af at skabe rammerne for høj faglig kvalitet og af at arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere om løsninger, der gør en reel forskel for patienter og pårørende.

Om rollen
Som kvalitetskoordinator får du en central rolle i afdelingens tværfaglige arbejde med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og implementering af indsatser, der understøtter høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. Du arbejder tæt sammen med Afdelingsledelsen, afsnitsledelserne og det kliniske personale om at omsætte data, viden og forbedringsmetoder til konkrete forbedringer, der skaber værdi og gør en mærkbar forskel for patienterne. Samtidig har du en central rolle i at understøtte udviklingen af sygeplejen med afsæt i Fundamentals of Care, så patienternes grundlæggende behov og oplevelse af pleje altid er i fokus, også når hverdagen er travl og kompleks.

Dine primære ansvarsområder

  • Sikre implementering og opfølgning på retningslinjer og patientsikkerhedstiltag.
  • Drive og facilitere kvalitets- og forbedringsarbejde på tværs af afdelingen med afsæt i data, evidens og forbedringsmetoder.
  • Projektledelse af tværfaglige projekter, herunder lede og facilitere forbedringsprojekter.
  • Indsamle, analysere og formidle kvalitetsdata til ledelse og medarbejdere. 
  • Understøtte udvikling af sygeplejen, herunder implementeringen af Fundamentals of Care, i klinisk praksis.
  • Sparre med og undervise medarbejdere i kvalitets- og forbedringsrelaterede emner. 
  • Samarbejde med hospitalets kvalitetsfunktioner og eksterne samarbejdspartnere. 

 

Din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske suppleret med en relevant master- eller kandidatuddannelse. Du har gerne uddannelse i eller erfaring med forbedringsmodellen og forbedringsledelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og projektledelse. 
  • Har stærke formidlingsevner og kan skabe følgeskab omkring udviklingsinitiativer.
  • Arbejder systematisk, analytisk og er fortrolig med IT-systemer til datatræk og afrapportering.
  • Arbejder selvstændigt og kan navigere sikkert i en hverdag præget af forandringer, hvor opgaver og fokus løbende tilpasses afdelingens behov.
  • Trives i en kompleks organisation og ser værdien af stærke arbejdsfællesskaber.

Vi tilbyder

En spændende stilling med høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen af kvalitet, patientsikkerhed og sygepleje i afdelingen. Du bliver en del af et miljø med høj faglighed, stærke arbejdsfællesskaber og en ambitiøs forbedringskultur, hvor din sygeplejefaglige og akademiske profil bringes i spil til gavn for patienterne.

Ansættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Stillingen er organisatorisk placeret i staben i Medicinsk Afdeling. Du kan læse mere om stillingen i stillings- og funktionsbeskrivelsen eller kontakte leder af stab og kvalitet Pernille Nielsen på tlf. 24755789.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag 16. september 2026.

Samtaler forventes afholdt torsdag 24. september 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Medicinsk Afdeling
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Pernille Nielsen Ledende sygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 24755789
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk