Læge med almen medicinsk erfaring søges til Klinik for Almen medicin, Lemvig/ Thyborøn, i en 1-årig-uklassificeret stilling

Regionsklinikken, Klinik for Almen Medicin i Lemvig Sundhedshus, søger en yngre læge med almen medicinsk erfaring i en 1-årig-uklassificeret stilling på 37 timer pr uge til at indgå i varetagelsen af klinikkens daglige drift sammen med flere gode kolleger. 

Klinikken driver udviklingsprojekter og i en mindre grad forskningsaktivitet, som det er helt frivilligt at deltage i. Desuden tilbyder vi udover almindeligt medicoteknisk udstyr også avanceret ultralydsscanning.

Vi styrker det faglige fællesskab gennem interne møder som f.eks. personalemøder, undervisning og supervision.  Organisatorisk er klinikken tilknyttet Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup.

Vi forsøger i vid udstrækning at tilgodese den enkeltes ønsker i forhold til arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, men der forventes minimum tre klinikarbejdsdage ugentlig.

Der er mulighed for kompetenceudvikling i klinikken og relevant kursusaktivitet inden for regionens rammer.

Personalemæssigt refererer lægen, der ansættes som yngre læge i forhold til overenskomsten for yngre læger, til den ledende overlæge i klinikken. Den ledende overlæge refererer til afdelingsledelsen i Socialmedicin og Rehabilitering. Klinikken har tutorlæge-funktion og der starter en I-læge pr. 01.08.2024.  Klinikken er også godkendt til at modtage læger i fase 1 og 2-forløb

 

Klinik for Almen Medicin har ca. 6.200 tilmeldte patienter svarende til 4 lægekapaciteter. Pr.01.09.2024 får Klinikken satellitfunktion i Thyborøn. Klinikken overtager 1 kapacitet i Thyborøn med ca. 2.200 patienter. Aktuelt deles lægearbejdet mellem 5 fastansatte speciallæger i almen medicin, 1 yngre læge i en uklassificeret stilling og en sommerferievikar. Klinikpersonalet udgøres foruden lægerne af 4 sygeplejersker og 4 praksissekretærer. Pr. 01.09.2024 vil der være 3 ekstra sygeplejersker ansat. 

 

Klinikken fungerer i tidssvarende velindrettede lokaler med eget stort konsultationsrum til hver læge, og er placeret umiddelbart overfor lokal røntgenafdeling og by-laboratorium i Lemvig Sundhedshus. Den kommunale sårklinik ligger i umiddelbar tilknytning til klinikken. Desuden er akutsygeplejerskeordningen også blevet etableret i Lemvig Sundhedshus. 

 

IT-platform er XMO.

 

Der er mulighed for at deltage i kørselsordning på strækningen mellem Herning og Lemvig Sundhedshus. Køretiden indgår i din arbejdstid, da taxien har Wi-Fi, således at du kan håndtere e-mails, telefonkonsultationer og lign. under transporten.

Efter konkret behov vil der også være mulighed for at få hjælp til at finde bolig i Lemvigområdet.

 

Vi tilstræber ansættelse med start d. 1. september 2024 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist den 30. juni 2024, kl. 12

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. juli  2024

 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

 

Ansøgning bør indeholde beskrivelse af kompetencer inden for de 7 lægeroller, som vil danne basis for den lægefaglige bedømmelse.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos:  ledende overlæge Lotte Jakobsen, lottkj@rm.dk, tlf. 6112 1703 eller Cheflæge Cathrine Bach, cathrine.bach@goedstrup.rm.dk

 

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Læge
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup, Lægepraksis i Region Midtjylland
Afdeling:
Socialmedicin og Rehabilitering
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lotte Jakobsen Ledende overlæge
Telefon (Primær kontakt): 61121703
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk