Læge til Klinik For Depression, Afdeling For Depression og Angst, Skejby AUH

Klinik for Depression søger en læge (uklassificeret stilling) til et 1-årigt vikariat med tiltrædelse den 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.

Om ADA

Afdelingen omfatter ca. 650 fuldtidsstillinger fordelt på fem klinikker, Psykiatriens Hus i Aarhus samt fire sengeafsnit med hver 24 senge. Hver enhed har sin egen funktionsledelse.

To sengeafsnit behandler hovedsageligt patienter med mani og depression. Ét sengeafsnit er specialiseret i behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser, og ét sengeafsnit behandler patienter med spiseforstyrrelser.

Klinik for Depression

I Klinik for Depression bliver du en del af en medarbejdergruppe på ca. 50 kolleger bestående af sygeplejersker, læger, sekretærer, socialrådgivere og psykologer, som alle vægter det tværfaglige samarbejde højt.

Klinikken består af en sekretærenhed, to behandlingsenheder samt en ECT- og rTMS-enhed. Alle enheder har tilknyttede teamkoordinatorer.

Vi behandler patienter med svære depressive lidelser, primært patienter med moderate til svære depressioner. Der ses ofte komorbiditet, og flere patienter udredes derfor under deres behandlingsforløb i klinikken. Som behandler arbejder man ud fra den bio-psykosociale model, og vi vægter et tæt tværfagligt samarbejde med patienten højt.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, og det er vigtigt, at vores kommende kollega ønsker at bidrage til dette. Vi er en personalegruppe, der løfter i flok, hjælper hinanden og deler viden. Du vil derfor altid kunne få sparring og støtte fra dine kolleger.

Når vi selv skal beskrive, hvad der kendetegner vores arbejdsmiljø, nævner vi blandt andet arbejdsglæde, gode kolleger, rummelighed, hjælpsomhed, god ferieplanlægning, fleksibilitet og et stærkt samarbejde. Vi arrangerer desuden løbende sociale aktiviteter i klinikken, ofte efterfulgt af fællesspisning.

Vi tilbyder psykoedukationsgrupper til forskellige målgrupper. Grupperne består typisk af op til 10 patienter og to behandlere i et forløb på 4-10 uger. Som ny kollega vil du have mulighed for at blive tilknyttet disse grupper sammen med en erfaren behandler.

Vi har et højt fagligt niveau og arbejder med flere spændende udviklingsopgaver, der skal bidrage til fortsat høj kvalitet i behandlingen og et sikkert patientflow. Hver uge afholder vi tavlemøder for at følge op på udviklingsarbejdet. Dette har blandt andet resulteret i en omfattende eksempelsamling, som kan anvendes ved administrative opgaver såsom udarbejdelse af epikriser.

Vi arbejder målrettet med kvalitet og udvikling og har fokus på systematik i behandlingsforløbene gennem løbende monitorering af behandlingsindsatserne. Derudover arbejder vi med afsæt i de nationale kvalitetsmål.

Vi søger en læge med

  • Erfaring med EPJ
  • Gerne erfaring fra psykiatrien
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Gode samarbejdsevner

Vi tilbyder

  • Fagligt engagerede og dygtige kolleger
  • Et dynamisk og tværfagligt miljø
  • Gode muligheder for selvstændig planlægning af arbejdsopgaver
  • Introduktionsprogram og mentorordning

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Inge Alice de Miranda. Tlf.: 3054 7980

Ansøgningsfrist 20 juni 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Læge
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
ADA Klinik for depression
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus N, Denmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Inge Alice de Miranda Ledende overlæge
Telefon (Primær kontakt): 3054 7980
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk