I Fysio- og Ergoterapi søger vi pr. 1. maj 2026 en ny fastansat kollega til afdelingens sekretærteam på fire medarbejdere. Stillingen er på 28-30 timer om ugen.
Vi leder efter dig, der brænder for et selvstændigt job hvor den enkeltes indsats bidrager til den samlede helhed i afdelingens arbejde. Du er servicemindet og sætter pris på et arbejde med mange samarbejdspartnere. Du kan lide at fordybe dig, samtidig med at du kan have flere bolde i luften ad gangen, og du trives med variation i dine arbejdsopgaver og ansvarsområder. Du er en holdspiller, der kan arbejde selvstændigt, og du kan både bidrage til væsentlige driftsopgaver og samtidig varetage ledelsesunderstøttende opgaver af varierende karakter.
Vi søger dig, der har lyst til at blive udfordret med MidtEPJ-opgaver for en tværgående afdeling, og du behøver ikke journalskrivning for at trives i dit arbejdsliv. Du kan lide en blækspruttefunktion, hvor du også skal igangsætte dig selv. Du kan se dig selv i en afdeling, der geografisk er bredt ud over en stor del af hospitalet, men hvor vi stadig er kolleger med hinanden på tværs.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
Dine arbejdsopgaver vil også være ledelsesunderstøttende opgaver som f.eks.
Terapeuterne fører selv deres dokumentation i MidtEPJ, og arbejdet indebærer derfor ikke journalskrivning.
Vi kan tilbyde dig
Hvilken kollega leder vi efter?
Der er et stort behov for, at du er omhyggelig og engageret i dine arbejdsopgaver. Du skal være ansvarsbevidst, vedholdende og du er ikke bange for selv at tage initiativ og tage fat på opgaver, du får øje på. Desuden er det væsentligt, at du er effektiv og præcis i kommunikation både skriftligt og i samtale med patienter, pårørende og kolleger.
Det praktiske og om os
Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital (AUH) består af fem terapeutafsnit og servicerer størstedelen af hospitalets afdelinger. Vi er 170 medarbejdere fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, ledelse, stab, forskningsenhed og kliniske undervisere. Læs mere om afdelingen her - eller se, hvad vi er optagede af på LinkedIn under #FysErgoAUH.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og relevant uddannelsesbevis.
Arbejdstiden begynder kl. 7.45, og du vil enten have fire eller fem ugentlige arbejdsdage. I ferieperioder arbejdes ved behov alle fem ugentlige hverdage. Der er ikke vagtarbejde om aften, i weekender og på helligdage.
Har ovenstående vakt din interesse, og har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Marie Jänichen på telefon 2490 9218 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage for yderligere oplysninger om stillingen.
Der er ansøgningsfrist søndag d. 15. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 23. marts 2026.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.