Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til spændende vikariat på Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sengeafsnit S2 pr. 1 januar 2026 eller snarest herefter. Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til et vikariat frem til 31.12 2026 i et flex job på 22 timer/ugl.

Vi kan tilbyde dig;

  • Dagvagt på hverdage. 
  • Arbejde på et højt specialiseret hospital, hvor dine kompetencer som faglig velfunderet lægesekretær er værdsat. Hvor udvikling er højt prioriteret, og hvor vi oftest siger; "ja, det kan vi godt".
  • Du vil blive ansat som en del af en monofaglig lægesekretærgruppe på 11 lægesekretærer på hele Hammel Neurocenter. 
  • Du vil desuden blive en del af en tværfaglig medarbejdergruppe på Sengeafsnit 2 på ca. 50 ansatte, sygeplejersker, SOSA, ergo – og fysioterapeuter, og læger. Din kontorplads er placeret på Sengeafsnit 2.
  • Stillingen indeholder opgaver på S2, med ex lønføring, telefonpasning, Klinisk Logistik, RM indkøb, mødebookning og ad hoc opgaver for afsnitsledere og personale mv. 
  • Stillingen indeholder også sekretariatsopgaver for hele Hammel Neurocenter; ex. afskrivning af lægediktater, registrering i EPJ, bookning af tilsyn, scanning, besvarelse af forespørgsler mv. 
  • En udviklings – og forsknings organisation hvor der altid er forandring, med højt til loftet og med et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer at du;

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (det er et krav) og trives i et tværfagligt miljø. 
  • Har et positivt arbejdslivssyn og en fleksibel tilgang til en hverdag, hvor der altid både er forudsigelighed og meget som opstår ad hoc. 
  • Er service minded og har gode relationelle og kommunikative kompetencer, hvor du ser det som din højeste prioritet at hjælpe andre med at løse udfordringer. Og derved bidrager til et godt arbejdsmiljø. 
  • Evner at skabe overblik, for derfor at kunne prioritere dine arbejdsopgaver. At du er en sand blæksprutte, med alle ben og arme på jorden samtidig. 
  • Har erfaring i at arbejde i Midt EPJ. 
  • Har flair for it og gerne bred it viden.
  • Er stabil i dit fremmøde. 
  • At du som vi også synes, at det oftest skal være sjovt at gå på arbejde.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder S2; overfysioterapeut Anne Præst; 22777310/ mail; anne.praest@midt.rm.dk, eller lægesekretær Rikke Broberg; 78419585/mail; Rikke.Broberg@midt.rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID eller bevis, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. november 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær, Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt
Afdeling:
Ledelse-sekretariatet, RHN
Lokation: Voldbyvej 15, 8450, Hammel
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Deltid
Primær kontaktperson:
Anne Præst Ledende terapeut
Telefon (Primær kontakt): +4578419266
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk