Vil du være det administrative omdrejningspunkt i et tværfagligt behandlingsteam, hvor din indsats har direkte betydning for, at hverdagen fungerer for både patienter og kolleger? Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) på Aarhus Universitetshospital søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til den daglige drift af teamet.
Om teamet
TIB er et nyt specialiseret behandlingstilbud til voksne med moderat til svær psykisk sygdom, social udsathed og samtidig rusmiddelafhængighed. Tilbuddet er en del af den nationale implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling, og målet er ét samlet behandlingsforløb frem for behandling på tværs af forskellige systemer. Vi arbejder FACT-inspireret med daglige tværfaglige møder og fleksible forløb. Omkring 200 patienter er tilknyttet teamet. Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og andre faggrupper arbejder tæt sammen, og du bliver en fast del af det miljø.
Dine opgaver
Din hverdag er præget af mange forskellige, praktiske opgaver, som holder teamet kørende. Du skal blandt andet
Vi forestiller os, at du
Hos os får du
Praktiske oplysninger
Du får din daglige arbejdsplads i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Når oplæringen er gennemført, er der mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale, når opgaverne og driften tillader det. Stillingen er på fuldtid med arbejdstid primært mandag til fredag kl. 8.00–16.00. Fra det nye år vil der sandsynligvis være én ugentlig arbejdsdag med arbejdstid frem til kl. 18.00.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse d. 1. januar 2027 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er d. 1. november 2026, og ansættelsessamtaler finder sted d. 9. november 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7847 1840 med attention til lægesekretær Carina Riisberg eller funktionsleder Christina Hostrup.
Vi ser frem til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk