Vi søger en engageret, humoristisk og omsorgsfuld sekretær til vores blæreteam i Urinvejskirurgi.
Hos os får du en hverdag, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd – og hvor der heldigvis også er plads til et grin, en god portion humor.
Hvad skal du lave?
Som sekretær i blæreteamet får du en vigtig rolle i koordineringen af vores patienter, som er i kontrolforløb efter blære- og peniskræft.
Du bliver sammen med en anden sekretær ansvarlig for, at patienterne kommer til deres kontrol og behandlinger til tiden, og at deres forløb hænger sammen.
Det kræver overblik, struktur og sans for detaljer – men også evnen til at bevare roen, når kalenderen pludselig får sit eget liv.
Du kommer blandt andet til at arbejde med
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt, og hvor vi ved, at et godt patientforløb kræver, at vi arbejder sammen.
Hvem er vi?
Blæreteamet er en del af en større sekretærgruppe på i alt 37 sekretærer. I blæreteamet sidder vi sammen med vores kræftpakke-team, og vi har et tæt samarbejde på tværs. Vi hjælper hinanden med at få kabalen til at gå op – særligt når tiderne er få, telefonerne ringer, og kalenderen ser ud, som om den har besluttet sig for at teste vores samarbejdsevner.
Vi lægger stor vægt på psykologisk tryghed. Det betyder for os, at man skal kunne spørge, når man er i tvivl, sige til, når noget er svært, og komme med idéer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Derfor betyder humor, hjælpsomhed og omsorg for hinanden meget i vores hverdag. Vi passer på hinanden – også når der er travlt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os får du
Måske er det dig, vi mangler?
Hvis du kan se dig selv i et team, hvor vi tager patienterne og vores opgave meget alvorligt – men ikke nødvendigvis os selv – så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte din (måske) nye kollega Jannie Nicolaisen på tlf. 78452658 og/eller sundhedsadministrativ leder Winnie Nielsen på tlf. 3063 0339 (fra uge 38 og frem).
Der er weekendvagter ca. 2 x årligt (fredag til kl. 17.00 til lørdag kl. 8.00-14.00) og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk