Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator søges til Team B, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Vil du være en del af et stærkt og engageret team?
På grund af lykkelige omstændigheder søger vi en ny kollega til en fast stilling i Sekretærgruppe 1 med tilknytning til Klinik B.

Sekretærgruppe 1 består af ca. 20 kolleger – lægesekretærer, sundhedsadministrative koordinatorer, fjernskrivere og SAK-studerende – med et godt sammenhold og høj faglighed. Du bliver en del af Team B, som tæller syv engagerede kolleger, der samarbejder tæt med afdelingens læger og sygeplejersker.
I alt har Kræftafdelingen ca. 50 sundhedsadministrative medarbejdere, der hver dag bidrager til at skabe kvalitet og sammenhæng for patienter og pårørende.

Arbejdsopgaver
Arbejdet er organiseret i et funktionsrul. Funktionerne er fordelt i B-sekretariatet, sengeafsnit, Stråleklinikkens reception og et fælles tværfagligt kontor.

  • Booking af komplekse ambulante forløb og kemobehandlingsforløb
  • Telefonisk vejledning af patienter
  •  Koordineringsopgaver på tværfagligt kontor
  • Modtagelse af patienter og pårørende i Stråleklinikken og på sengeafsnit
  • Journalskrivning og anden korrespondance
  • Håndtering af kvalitets- og fejllister samt ydelsesregistrering
  • Deltagelse i afdelingens funktionsrul, hvor funktionerne skifter fra uge til uge
  • 3-4 weekendvagter årligt med efterfølgende fridag på en hverdag

Vi forventer, at du

  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • bidrager positivt til et godt samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag
  • er mødestabil

Vi tilbyder

  • velkomst fra dag ét med god vejledning og oplæring i afdelingens funktioner
  • samarbejde med gode kolleger i en erfaren sekretærgruppe
  • kompetenceudvikling og muligheder for ansvarsområder
  • en varieret hverdag med alsidige opgaver, der altid sikrer en spændende arbejdsdag
  • et arbejdsmiljø præget af humor og støtte fra kolleger - i en positiv atmosfære 
  • mulighed for hjemmearbejde indimellem, når forholdene tillader det

Om Kræftafdelingen
Kræftafdelingen er en stor afdeling på AUH med sengeafsnit, fire ambulante klinikker, en stråleklinik i Aarhus og Gødstrup samt forsknings-, udviklings- og specialenheder. De sundhedsadministrative medarbejdere er organiseret i Sekretærgruppe 1, 2 og Forløbsenheden.
Afdelingen beskæftiger ca. 650 ansatte fordelt på 20 faggrupper og har årligt 7.500 nyhenviste patienter, ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører omkring 56.000 strålebehandlinger og giver 32.000 kemoterapibehandlinger årligt.

Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer pr. uge, men andet kan aftales.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær, Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Kræftafdelingen
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lone Nielsen Sundhedsadm. leder
Telefon (Primær kontakt): 2260 1501
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk