Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til sekretariatet i Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en lægesekretær eller en sundhedsadministrativ koordinator til sekretariatet i klinikken i Infektionssygdomme. 
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med tiltrædelse 01.07.2025 eller efter aftale.

Vi søger en kollega der sammen med os vil løfte i flok, og som kan byde positivt ind, både til vores faglighed og vores samarbejde monofagligt og tværfagligt. 

I sekretærgruppen arbejdes der i rul så man på skift varetager alle funktioner i klinikken, bestående af både reception, telefonpasning, skrivning, booking, visitation mm. Derudover har sekretærerne forskellige specialistfunktioner ud fra kompetencer og ønsker, det være sig f.eks. DRG ansvarlig, elevansvarlig, EPJ superbruger, registreringsansvarlig mm. 

Vi indgår i diagnoseteams med henblik på vidensdeling, arbejdsgange, instruksarbejde og forløbskoordinering mm.

Om os

Du vil blive en del af en velfungerende lægesekretærgruppe på i alt 9 lægesekretærer fordelt på sengeafsnit og klinik, vi har derudover 3 sekretærer ansat i vores forskningsenheder. Vi uddanner løbende sundhedsadministrativ koordinator studerende SAK).  

Vi har et godt arbejdsmiljø som vi værner om, og kendetegn for gruppen er: 

  • vi er en mindre gruppe som har nærvær og vil hinanden,
  • der er højt til loftet og frihed under ansvar,
  • tonen er fri og der er altid plads til et godt grin i hverdagen,
  • vi vægter kvaliteten i vores arbejde meget højt,
  • vi har øje for udvikling af effektive og meningsfyldte arbejdsgange.

Vi søger en kollega, der: 

  • har erfaring som lægesekretær og har kendskab til EPJ,     
  • har øje for detaljerne og en god situationsfornemmelse, 
  • er serviceminded, faglig kompetent og ansvarsbevidst, 
  • har en positiv indstilling og bidrager til det gode arbejdsmiljø, 
  • kandidat med kendskab til det infektionsmedicinske speciale vil blive foretrukket,
  • kandidat med specialviden i forhold til arbejde med fejllister vil blive foretrukket.

Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende, udfordrende og selvstændigt job, 
  • engagerede kollegaer hvor faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø vægter højt,
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om Infektionssygdomme 

Infektionssygdomme diagnosticerer og behandler patienter fra både Region Midt samt øvrige Jylland, med bl.a.; HIV, hepatitis, tropesygdomme, tuberkulose, cystisk fibrose, sjældne infektioner, Covid-19 og immunforsvarsdefekter. Ud over Infektionsklinikken består afdelingen af et sengeafsnit, en klinisk forskningsenhed og et forskningsafsnit. Der arbejdes med en høj tværfaglighed i samspil med sygeplejersker, læger, diætist, socialrådgiver m.fl.

I afdelingen lægger vi vægt på høj faglig kvalitet i en helhedsorienteret behandling. 

De grundlæggende værdier er gensidig respekt, glæde og engagement.

Arbejdstid

Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mellem 7.30-15.30 efter nærmere aftale. Der er en weekendvagt hver 9. uge med senvagt fredag til kl. 16 og lørdagsvagt fra kl. 8.00-14.00, med fridag efterfølgende fredag. Derudover ca. 2 helligdagsvagter om året. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger


Du kan få mere at vide om stillingen og afdelingen ved kontakt til sundhedsadministrativ leder Sophie Torp tlf. 23882586 eller mail sophvest@rm.dk 
 

Ansøgningsfrist 

Ansøgningsfristen er søndag, den 25. maj og samtaler afholdes løbende. 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær, Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Tiltrædelse: 01-07-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Infektionssygdomme - Sekretærer
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Sophie Torp Sundhedsadm. leder
Telefon (Primær kontakt): 23882586
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk