Lægesekretær til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, Viborg

Ønsker du at være en del af et sengeafsnit med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at være en ”vigtig brik” ind i at få løst sekretærfaglige opgaver? Så har vi pr. 1. august 2025 en ledig stilling som lægesekretær ved Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 i Viborg.

Tid til relationer:
På R1 fokuserer vi mere på mennesket end diagnose og dom. Vores patienter er ofte hos os i flere år, hvilket giver os en unik mulighed for at skabe god kontakt til dem, udvikle fortrolighed, skabe håb samt opbygge tillid hos mennesker, som har haft det svært og støtte dem på deres vej tilbage til samfundet. Vi har 10 indlagte patienter i afsnittet. 

Kulturen i afsnittet:

Det er vigtigt for os med en god kultur og et sundt miljø. Vi investerer tid og energi i at lære vores patienter at kende, forstå deres historik og behov. Det er det, der gør os i stand til at skabe nogle trygge rammer for både patienter og personale. 

Ansvarsområder:

  • Afskrift af diktater
  • Ajourføre retslige ting i EPJ
  • Varebestilling af kontorartikler
  • Mødeindkaldelse og tilrettelæggelse
  • Referent ved møder
  • Retspsykiatrisk database
  • Indskanning og ajourføring
  • Planlægning af lægesamtaler sammen med afsnittets læger
  • Besvare telefon.
  • Ad hoc opgaver.
  • Bestilling af blodprøver

Kvalifikationer:

  • Interesse for at arbejde på et retspsykiatrisk sengeafsnit
  • Er uddannet lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator – gerne med kendskab til MIDT EPJ
  • Indgår i arbejdsopgaverne på lige vilkår med de øvrige kolleger
  • Er en aktiv medspiller i afdelingens udvikling og har interesse i nye opgaver
  • Er fleksibel med gode samarbejdsevner
  • Har en positiv og engageret tilgang til opgaverne
  • Er stabil, effektiv og omstillingsparat
  • Er ansvarlig og serviceminded.
  •  

Vi søger en lægesekretær med en naturlig evne til at opbygge gode relationer og med gode kommunikative evner. Vi har 3 retspsykiatriske sengeafsnit og en retspsykiatrisk klinik, hvorfor der vil være et tæt samarbejde og sparring med de andre sekretærer. Ligeledes vil der til tider være behov for hjælp til opgaver i de andre afsnit. Vi lægger vægt på engagement i tværfagligt samarbejde, fleksibilitet i arbejdsplanlægning samt at tage de opgaver, der opstår undervejs.

 

Vi tilbyder:

  • Hos os har du mulighed for at påvirke din arbejdsplan og -dag. Der er ikke aften- og weekendarbejde
  • Vi investerer i din personlige og faglige udvikling med kurser og uddannelse
  • Du vil arbejde tæt sammen med et stærkt tværfagligt team
  • Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor du gør en meningsfuld forskel hver dag
  • Tilknytning til en mentor
  • Du får mulighed for at sætte dit præg på både klassiske sekretæropgaver og udviklingen af arbejdsopgaver og arbejdsgange med fokus på implementering, optimering og effektivisering.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Fast stilling, der som udgangspunkt er på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
 

Praktiske oplysninger:

Hvis du ønsker at være en del af vores team på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 så send gerne en ansøgning senest den 6. juni 2025. Samtaler foregår den 11. juni 2025. Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende sekretær Helle Glenstrup Haubjerg på helle.g.haubjerg@midt.rm.dk eller ledende psykolog Mette Hanrath på mehanr@rm.dk

Vi ser frem til at høre fra dig. 

 

 

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
RP Midt R1 Sengeafsnit for Retspsykiatri
Lokation: Søndersøparken 1, 8800, Viborg, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Hanrath Ledende psykolog
Telefon (Primær kontakt): 42213666
Kontakt: Helle Glenstrup Haubjerg
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk