Genopslag med henblik på at udvide ansøgerfeltet. Kunne du tænke dig at arbejde som ledende overlæge i en velfungerende almenmedicinsk lægeklinik?
Brænder du for at være med til at videreudvikle og forme fremtidens tilbud i regionsklinikkerne i Lemvig-Thyborøn? Så er du måske den ledende overlæge, vi leder efter?
Klinik for Almen Medicin, Lemvig-Thyborøn, søger en engageret og erfaren ledende overlæge, som har en passion for at udvikle, tage ansvar og som stiler efter høj faglighed.
Faglig og organisatorisk profil
Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn er en regionsklinik, der organisatorisk administreres af Socialmedicin og Rehabilitering, der er en læge- og psykologfaglig ledet hospitalsafdeling under Regionshospitalet Gødstrup.
Klinik for Almen Medicin har et todelt-ledelsesteam bestående af den ledende overlæge og en praksismanager, der begge refererer til afdelingsledelsen i Socialmedicin og Rehabilitering. Som ledende overlæge får du lægefagligt ledelsesansvar og funktionsledelse for Regionsklinikkerne i Lemvig og Thyborøn. Du vil sammen med den tværgående ledelse sikre, at vi leverer høj faglig kvalitet i mødet med patienterne. Du vil få en central rolle i at forme retningen og udviklingen af klinikkerne. Dagligdagen vil være en kombination af dage med konsultationer og administrative dage, men som også vil spænde over strategisk ledelse, faglig udvikling, supervision og den daglige drift.
Du vil få ansvaret for den lægefaglige koordinering og kvalitet på tværs af klinikkerne i samarbejde med praksismanageren, og du får en særlig rolle i forhold til at supervisere klinikkens personale og læger. Du skal være med til at sikre, at vi har de rette kompetencer i klinikkerne og facilitere samarbejdet på tværs af sektorer, herunder praksissektoren, kommuner og hospitaler.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Din profil
Vi søger dig, der:
Vi er en arbejdsplads der kan tilbyde:
En regionsklinik er en lægepraksis, der er oprettet og drevet af regionen, i områder hvor lægedækningen er udfordret. I stedet for at klinikken ejes af en læge, er det regionen der ejer og har ansvaret for klinikken. Lægerne og personalet er ansat af regionen.
Klinikkerne er en enhed, som arbejder sammen om at se de ca. 8.500 patienter der er tilknyttet.
Vi har aktuelt 5 lægekapaciteter, som dækkes af 5 fastansatte speciallæger i almen medicin. Pr. 1.9.25 er der i alt 4 lægekapaciteter.
Klinikpersonalet udgøres foruden lægerne i Lemvig af 4 sygeplejersker, 3 sekretærer og 1 praksismanager, og i Thyborøn af 4 sygeplejersker. Vi har tutorlæge-funktion, og har i øjeblikket en KBU-læge ansat, herudover er vi godkendt til at modtage læger i fase 1 og 2-forløb.
Dit primære arbejdssted vil være i klinikken i Lemvig, men der må påregnes ugentlig tilstedeværelse i begge klinikker. Arbejdstid og sted planlægges løbende i samarbejde med klinikkens praksismanager.
Der er mulighed for at deltage i kørselsordningen på strækningen mellem Gødstrup og Lemvig Sundhedshus.
Klinikkens IT-platform er XMO.
Vi søger en ledende overlæge 37 t/ugentlig, men er interesseret i at høre fra dig, også selvom du ikke ønsker en fuldtidsstilling.
Som ledende overlæge vil du være fast lønnet. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem regionens lønnings- og taksnævn og Foreningen af speciallæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillings- og funktionsbeskrivelse,
Ansættelse: 1. oktober eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist: Senest 1. oktober 2025. Vi tager løbende kvalificerede kandidater til samtale, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler: afholdes løbende
Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Cathrine Bach, mail: catbac@rm.dk - tlf. 2421 8724 eller praksismanager Anne Sophie Siig, mail: ansiig@rm.dk - tlf. 6139 3613.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.