Ledende overtandlæge søges til Regional Specialtandpleje – Hospitalsenhed Midt 

Er du en erfaren tandlæge med interesse for ledelse og specialiseret behandling? Har du lyst til at gøre en forskel for en sårbar patientgruppe – og samtidig være med til at forme fremtidens specialtandpleje?

Vi søger en ledende overtandlæge til Danmarks største Specialtandpleje. Der er tale om en funktionslederstilling på fuld tid, som er ledig til besættelse pr. 1. december 2025 eller snarest derefter.


Om stillingen
Du vil være ansat i Regional Specialtandpleje, Hospitalsenhed Midt.
Du løser dine ledelsesopgaver i tæt samarbejde med cheftandlægen, og får ansvar for den daglige personaleledelse af et dedikeret behandlerteam bestående af i alt 14 tandlæger, specialtandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere.

Du får desuden et tæt samarbejde med afdelingens anden funktionsleder, som varetager personaleledelsen af klinikassistenter og sekretærer.

Ledelsesopgaven kombineres med patientbehandling, hvilket giver en afvekslende og meningsfuld hverdag. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Organisatorisk ledelse af behandlerteamet
  • Patientbehandling - på klinik og/eller på operationsafsnit
  • Kontakt og koordinering med samarbejdspartnere i 22 kommuner
  • Samarbejde med hospitalsafdelinger, herunder anæstesiafdeling.
  • Visitation af nye patienter til Regional Specialtandpleje
  • Bidrag til strategisk udvikling og ressourceplanlægning

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet tandlæge og har interesse for ledelse – gerne med lederuddannelse eller lyst til at påbegynde én
  • Har evne til at skabe struktur og overblik – både for dig selv og dit team
  • Trives med faglig udvikling og kan motivere andre
  • Har strategisk blik og ser muligheder på tværs af faggrupper
  • Kommunikerer klart og tillidsfuldt – og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav – vi lægger vægt på dine samarbejdsevner og dit engagement.

Om os
Vi tilbyder specialiseret tandpleje til ca. 1.600 patienter årligt og udfører omkring 800 behandlinger under generel anæstesi. Vores patienter har ofte komplekse behov – fx udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser eller hjerneskade. Vi arbejder tæt sammen med 22 kommuner og har klinikker i Viborg, Randers, Holstebro, Skanderborg og Mariager.

Du bliver en del af Hospitalsenhed Midt og vil have centralklinikken i Viborg som dit primære arbejdssted.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheftandlæge Marianne Jørgensen på mail MAELJO@rm.dk eller på tlf. 5173 1403 for en uforpligtende samtale om stillingen.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 30. september 2025.
1. samtale forventes afholdt i uge 41. 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Tandlæge
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Regional Specialtandpleje
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Marianne Jørgensen Cheftandlæge
Telefon (Primær kontakt): +4551731403
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk