Leder søges til at udvikle fremtidens specialiseret rehabiliteringsenhed ved Bytoften, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Du får en central rolle i overgangen af den specialiserede rehabiliteringsopgave fra kommunalt til regionalt regi. Sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere skal du bygge videre på eksisterende erfaringer, kompetencer og tilbud og samtidig bidrage til at udvikle fremtidens specialiserede rehabilitering under Hammel Neurocenter. 

Vil du være med til at forme fremtidens rehabilitering på specialiseret niveau?
Som følge af sundhedsreformen flyttes rehabilitering på specialiseret niveau til Regionshospitalet Hammel Neurocenter i tre enheder i Region Midtjylland med placering i Horsens, Herning og Hammel. Derfor søger vi en engageret leder med sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut til en central rolle, hvor du får ansvar for at udvikle, organisere og sætte retning for en ny enhed i Herning.

Din primære arbejdsplads bliver Bytoften i Herning, hvor der allerede i dag drives en kommunal rehabiliteringsenhed. Fra 1. januar 2027 overgår opgaven til regionalt regi og bliver organisatorisk en del af Hammel Neurocenter. Samtidig udvides kapaciteten fra seks til 8-10 døgnpladser, og der etableres et nyt dagrehabiliteringstilbud, hvor borgerne modtager rehabilitering både på Bytoften og i eget hjem.

Om stillingen
Du får en central rolle i overgangen af den specialiserede rehabiliteringsopgave fra kommunalt til regionalt regi. Sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere skal du bygge videre på eksisterende erfaringer, kompetencer og tilbud og samtidig bidrage til at udvikle fremtidens specialiserede rehabilitering under Hammel Neurocenter. Du får et tæt samarbejde med lederkollegerne på de øvrige enheder, Horsens og Hammel, og bliver en aktiv del af den samlede ledergruppe på Hammel Neurocenter.

Vi prioriterer en tryg opstart. Derfor får du et målrettet onboardingforløb i både Hammel Neurocenter og Hospitalsenhed Midt samt tilknyttet en mentor. Du vil opleve tæt sparring med centerledelsen, korte beslutningsveje og et stærkt fokus på fælles refleksion, koordinering og udvikling.

Dine opgaver
Hver enhed får 8-10 døgnpladser samt et tværfagligt medarbejderteam på omkring 40 medarbejdere.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • videreudvikle og forankre rehabilitering på specialiseret niveau som en del af Hammel Neurocenter
  • rekruttere, udvikle og fastholde medarbejdere
  • etablere effektive arbejdsgange, stærke samarbejdsformer og en bæredygtig organisering
  • sikre høj faglig kvalitet i rehabiliteringsindsatsen
  • understøtte onboarding og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • bidrage til sammenhængende rehabiliteringsforløb og et godt borgerflow
  • skabe retning, engagement og følgeskab i organisationen
  • styrke tværfagligt samarbejde og fælles opgaveløsning
  • fremme trivsel, psykologisk tryghed og et attraktivt arbejds- og uddannelsesmiljø

Vi søger dig, der:

  • har ledererfaring eller et tydeligt ledelsestalent, gerne inden for neurorehabilitering eller det neurologiske område
  • har erfaring fra regionalt og/eller kommunalt regi
  • trives i et tværfagligt miljø og motiveres af komplekse rehabiliteringsforløb
  • kan sætte retning og omsætte strategi til praksis
  • formår at skabe resultater gennem medarbejdere og samarbejde
  • har organisatorisk forståelse og blik for balancen mellem kvalitet, ressourcer og drift
  • er synlig, dialogorienteret og relationsstærk
  • har en lederuddannelse eller motivation for at gennemføre en

En særlig ledelsesopgave
Stillingen rummer en unik overgangs- og udviklingsopgave, hvor en specialiseret rehabiliteringsindsats flyttes fra kommunalt til regionalt regi.

I din ansøgning vil vi derfor gerne høre dine refleksioner over:

  • hvordan du vil gribe overgangs- og udviklingsopgaven an
  • hvilke muligheder og udfordringer du ser i opgaven
  • hvordan dit strategiske, relationelle og organisatoriske lederskab kommer til udtryk i praksis

Vi tilbyder:

  • en sjælden mulighed for at opbygge og forme et nyt specialiseret rehabiliteringstilbud
  • stor indflydelse på organisering, kultur og faglig retning
  • et stærkt tværfagligt ledelsesfællesskab
  • tæt samarbejde med centerledelsen og korte beslutningsveje
  • et struktureret onboardingforløb, mentorordning og gode muligheder for lederudvikling

Vil du stå i spidsen for en vigtig samfundsopgave og være med til at skabe de bedste rammer for fremtidens specialiserede rehabilitering? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og mulighederne, er du meget velkommen til at kontakte Helle Dybkjær på telefon 21446383 eller Tina Pasgaard på telefon 29120134 . Du er også meget velkommen til at aftale et uforpligtende besøg, så du kan få et bedre indtryk af enheden og opgaven.

Om Bytoften
Målgruppen på Bytoften er borgere med moderat til svær erhvervet hjerneskade eller betydelige fysiske funktionsnedsættelser. Bytoften tilbyder i dag specialiserede bo- og dagtilbud til denne målgruppe. Rehabilitering på specialiseret niveau varetages allerede i bygningerne, som også rummer permanente botilbud og bostøttefunktioner. Bygningskomplekset består af to højhuse med seks etager samt et etplansbyggeri. Højhusene er forbundet via fællesarealer med adgang til blandt andet café, aktivitetscenter, træningsfaciliteter, køkken, nærbutik og administration.

Bytoften beskæftiger cirka 200 medarbejdere og har flere afdelingsledere tilknyttet.

Om Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdanmarks højt specialiserede hospital for neurorehabilitering. Vi er kendt for høj faglig kvalitet, helhedsorienterede patientforløb og et stærkt tværfagligt samarbejde.

Vi arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende og har en tæt kobling mellem klinik, udvikling, forskning og uddannelse.

👉 Ansættelse: 1. november 2026

👉 Ansøgningsfrist: 10. September 2026

👉 1. samtale: 17. September 2026 - afholdes på Bytoften 73, 7400 Herning

👉 Evt. 2. samtale: 21. September 2026 - afholdes på Bytoften 73, 7400 Herning

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ledelse
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Afdeling:
Ledelse-sekretariatet, RHN
Lokation: Voldbyvej 15, 8450, Hammel
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Helle Dybkjær Chefterapeut
Telefon (Primær kontakt): +4521446383
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk