Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) skal bidrage til høj og ensartet kvalitet i hele sundhedsvæsenet og mest mulig sundhed for pengene. Vi brænder for – sammen med en lang række aktører i sundhedsvæsenet - at gøre en forskel for patienterne.
Vi implementerer fra 1. september en ny intern matrixorganisering i SundK for effektivt at skabe og udnytte synergier mellem kerneopgaverne i instituttet. Enhed for Data kommer til at spille en central rolle i forhold til at sikre sundhedsvæsenet adgang til data, information og viden - til brug for fælles overblik og kvalitetsudvikling.
Enhed for Data vil bestå af ca. 20-25 medarbejdere, primært datamanagere. Her er der fokus på, at enheden leverer højaktuelle og valide data, der understøtter SundK’s mål om høj og ensartet kvalitet og optimal anvendelse af ressourcer på nationalt plan.
Om jobbet
Jobbet indebærer ledelse af en gruppe højt specialiserede medarbejdere i en nyetableret enhed. I skal derfor sammen bygge enheden op på baggrund af et ønske om at målrette og løbende prioritere enhedens ressourcer og kompetencer strategisk ift. SundKs indsatsområder.
Hovedopgaven er centreret omkring de aktuelt 85 kliniske kvalitetsdatabaser, hvor der skal arbejdes med inddragelse og anvendelse af nye samt eksisterende datakilder – desuden øget standardisering af arbejdsgange, produkter og afrapportering rent datamæssigt. Der ses et potentiale i forberede arbejdsgange og ensartede elementer på tværs af database porteføljen. SundK arbejder aktivt med at minimere registreringsbyrden i klinikken mest muligt gennem genanvendelse af data og øget anvendelighed af viden fra data.
Den nye interne matrixorganisation lægger op til et dagligt og tæt samarbejde med den øvrige ledelse i forbindelse med udvikling og prioritering af opgaver i enheden.
Enhedens opgaver omhandler primært:
Hvem er du?
Vi søger en enhedsleder, som er en tydelig og tillidsskabende personaleleder med solid indsigt i arbejdet med data og datamanagement - og gerne kendskab til sundhedsområdet og dets aktører. Lederen skal sætte en strategisk og faglig retning for opgaveløsningen i enheden i samarbejde med medarbejdere og SundK’s øvrige ledelsesgruppe.
Du har mindst et par års erfaring med personaleledelse og har sandsynligvis tidligere i din karriere selv arbejdet med data. Du har gerne arbejdet inden for sundhedsområdet, fx i statsligt eller regionalt regi. Du kender til datamanagement og er i stand til at lede opgaver relateret til data-governance, sikring af datakvalitet, dokumentation, samstilling af data, opgørelser, analyser og rapportering.
Du kan i dialog med medarbejderne omsætte sundhedsvæsenets behov i en omstillingstid til konkrete ydelser og produkter, der understøtter, at data bliver til indsigt og kan bruges som grundlag for beslutninger, målrettet forbedring af kvaliteten i patientforløb i sundhedsvæsenet. Du er ambitiøs i forhold til anvendelsen af data i sundhedsvæsenet og arbejder derfor målrettet for at skabe løsninger på tværs af sektorer og IT-systemer.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende og alsidig arbejdsplads med ambitioner for et stærkt sundhedsvæsen. Du indgår i en ledergruppe, der i tæt samarbejde sammen arbejder for at realisere ambitionen for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og understøtter organisationens mål og drift på vores kontorer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi vægter åben dialog, ligesom samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed.
Stillingen giver dig mulighed for at sætte dit eget præg i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Endelig bliver du omgivet af yderst engagerede og dedikerede medarbejdere med stor faglighed med fokus på fælles mål og særlige behov.
Som enhedsleder refererer du til et medlem af Direktionen.
Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025 og er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Arbejdssted er på et af vores kontorer i enten Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til medarbejdere og kolleger.
Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest onsdag den 4. juni 2025.
Vi forventer at afholde to samtaler, første samtale foregår den 11. juni 2025.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jens Winther Jensen tlf. 2488 8428.
Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev oprettet den 1. januar 2025 og arbejder sammen med sundhedsvæsenet for, at patienter får udredning og behandling af høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet, og at alle får mest mulig sundhed for vores ressourcer.
I fællesskab udvikler vi kvaliteten i sundhedsvæsenet primært gennem tre faglige indsatsområder:
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.