Logistikmedarbejdere - gerne med erfaring inden for forsynings- og logistikfunktion eller butiksdrift - søges til HE Midt Indkøb og Logistik, Regionshospital Viborg.

Vi søger logistikmedarbejdere til to faste fuldtidsstillinger, hvor du/I skal være med til at sikrer at hospitalets afdelinger til enhver tid er forsynet med de nødvendige varer. Stillingerne er med opstart snarest muligt
og senest 1. oktober 2025. Du bliver en del af Servicecentret, HE Midt Indkøb og Logistik. 

Fra første dag bliver du en del af teamet og vil efter en grundig oplæring indgå i de fælles arbejdsopgaver. Opgaverne fordeles i rotation, så arbejdet vil varieret over tid, men du vil have faste ansvarsområder, hvor du
bidrager dér, hvor der er mest behov. 
Vi bruger BRIK-systemet (kan-ban) på næsten alle afdelinger. Vi har ikke eget lager da varerne afdelingspakkes og leveres til hospitalet fra Regionens lager i Horsens.
Der vil ikke indgå administrative kontoropgaver i stillingen.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.00–15.30 på hverdage — ingen weekendarbejde eller helligdagsvagter.

Dine opgaver
Som logistikmedarbejder arbejder du med forsyningsopgaver tilpasset hospitalets behov

  • Varebestilling som fortages ved scanning
  • Sortere og fylde varer op på de kliniske afsnit
  • Modtage leverancer og fordele dem korrekt
  • Transportere varer og gods internt på hospitalet
  • Håndtere ad hoc-opgaver som hasteforsyninger, samt affald og linned, når det er nødvendigt

 

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra lager, logistik eller butik — fx som lagermedarbejder, logistikassistent eller butiksassistent med varehåndtering
  • Har praktisk forståelse for vareflow, lagerstyring og forsyning
  • Er tryg ved at bruge IT og scanningsudstyr i det daglige arbejde, vi anvender SAP og RM Indkøb
  • Er serviceminded, fleksibel og tager ansvar
  • Kan klare hårdt fysisk arbejde og mange løft
  • Trives med at arbejde selvstændigt, men også som en del af et team
  • Ser forandringer som muligheder og byder ind med idéer til forbedringer

Derfor skal du vælge os

  • Du bliver en del af et engageret team med fokus på samarbejde, udvikling og et godt arbejdsmiljø
  • Vi giver dig grundig oplæring og du kender din vagtplan i god tid
  • Et udfordrende job, hvor du får frihed til at løse opgaverne selvstændigt
  • Indflydelse og medbestemmelse, hvor du forventes at bidrage med nye initiativer og nye tiltag
  • Vi er en organisation, hvor hver medarbejder tæller og vi prioriterer uddannelse og personlig udvikling højt

Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her her
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Thomas Brandt Jakobsen på tlf. nr. 78442271

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20-08-2025
Samtaler uge 35


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Logistikmedarbejder
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Indkøb og Logistik
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Thomas Brandt Jakobsen Teamleder
Telefon (Primær kontakt): +4578442271
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk