Brænder du for at hjælpe andre? Har du en loyal tilgang og tillidsvækkende personlighed? Elsker
du at være en del af et mindre team hvor fokus er på detaljen? Nyder du frihed under ansvar i
arbejdet, så har du nu muligheden for at blive en del af holdet.
Logistik og Innovation, der hører under Forsyning & Service på Aarhus Universitetshospital søger
en industrioperatør/ufaglært/kontorassistent til en nyoprettet stilling.
Kontor- eller industrioperatør uddannelse er ikke er et krav.
Din primære opgave vil være at understøtte operationsafsnittenes vareforsyning.
Du vil stå for påpladslægning og bestilling af varer, følge op på leveringer ved både vores interne indkøbsafdeling og hos leverandør, varemodtage, samt lave løbende lagerstatus.
Funktionen består af både drift og kontorarbejde, med hovedvægten på driftsdelen, det er således vigtigt at du trives med begge roller.
Påpladslægningsdelen kan være fysisk krævende, med en del løft.
Du vil indgå i afsnittets dagligdag, deltage i møder og diskussioner om den daglige drift, hvor
din rolle vil være at sikre vareflowet til de planlagte operationer, som udføres døgnet rundt, året
rundt.
Du vil få din daglige gang på de kliniske afsnit.
Logistik og Innovation er en nyere afdeling, på et område som efterspørges i
sundhedsvæsenet. Vi vil derfor i samarbejde, skulle definere vores arbejdsgange, best practice og
generelt skulle iscenesætte os selv.
Forventningerne til os er høje og mulighederne er mange. Vigtigste kompetence er gå-på-mod
og viljestyrke.
Arbejdstiden for stillingen er 5:00 - 12:30 Mandag til torsdag og fredag 5:00 - 12:00
Dine primære arbejdsopgaver i Logistik & Innovation bliver blandt andet
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Der er ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men vi forestiller os at du kunne
have erfaring indenfor lager/butiksarbejde og/eller med lettere administrative opgaver.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsessamtaler foregår hurtigst muligt efter opslagets udløb med forventet tiltrædelse hurtigst
muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Yderligere oplysninger vedr. stillingen, kontakt koordinator Lars Kristiansen på lahkri@rm.dk eller mobil nr. 2499 5354.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.