Om Medicinsk Afsnit 1
Medicinsk Afsnit 1 har 28 senge og er en del af Medicinsk Diagnostisk Center på Regionshospitalet Viborg. Vores kerneopgave er at skabe sammenhængende og trygge patientforløb, hvor både høj faglig kvalitet og nærvær i plejen prioriteres. Vi arbejder i et stærkt tværfagligt miljø, hvor dialog, respekt og gensidig tillid er grundlæggende værdier. For os er tillid fundamentet for både det gode patientforløb og det stærke kollegiale fællesskab.
Din hverdag hos os
På Medicinsk Afsnit 1 vil du få indgående kendskab til mange medicinske tilstande. Du vil få bredde på dine kompetencer gennem vores mangeartede patientforløb. Du kan også udvikle spidskompetencer inden for nefrologi, endokrinologi eller gastroenterologi. Du vurderer, planlægger og udfører selvstændigt sygepleje af høj kvalitet.
Hver vagt starter sammen med dine kollegaer. Vi sætter holdet og fordeler dagens opgaver i fællesskab i teamet. Vi samarbejder om at løse dagens opgaver. Som sygeplejerske hos os kan du regne med dine kollegaer. Vi forventer, at du også bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Vi ved at ingen kan alt, alle kan noget - sammen kan vi det meste.
Din faglige udvikling
Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig tryg og kompetent i sit arbejde, derfor får du et individuelt tilpasset introduktionsprogram og din egen mentor. Du får medansvar for udviklingen af dine kompetencer sammen med din mentor. Vi tilbyder løbende faglig sparring. Du kan deltage i kurser og uddannelsesforløb, der styrker dine kompetencer inden for vores specialer.
Balance i hverdagen
Vi ved, at det er vigtigt at privatliv og arbejdsliv hænger sammen for den enkelte.
Derfor tilbyder vi:
Yderligere oplysninger
Du er altid velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en uforpligtende samtale, hvis du vil vide mere om stillingen.
Både nyuddannede og erfarne sygeplejersker opfordres til at søge. Din motivation og dit engagement betyder mest for os. Skriv derfor i din ansøgning hvorfor vi skal invitere dig til samtale og hvorfor du ønsker at være en del af Medicinsk Afsnit 1.
Kontakt gerne oversygeplejerske Rikke Thuesen Østergaard eller oversygeplejerske Solveig Damm på telefon 7844 7710 for mere information.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag den 22. maj 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. maj 2025.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed Midt www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.