Metodekonsulent til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (Aarhus, Odense, Aalborg eller København)

 

Vil du være med til at løfte kvaliteten i kræftbehandlingen i Danmark?
Har du styr på evidensbaseret medicin – og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem klinik og metode? Så er det måske dig, vi søger som metodekonsulent i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).

SundK er en matrix-organisation (organisationsdiagram), som overordnet har til formål at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandlingen i Danmark. Missionen er at sikre høj og ensartet kvalitet samt effektiv prioritering i hele sundhedsvæsenet i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Du vil blive ansat i SundK’s Kvalitetshed C – kræft, neurologi, lindring og smerter og udføre dine primære opgaver inden for den tværgående Retningslinjefunktion 

Som metodekonsulent bliver du en central del af arbejdet med at udvikle, opdatere og operationalisere de kliniske retningslinjer inden for kræftområdet (i regi af De Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG’erne). Du bliver en vigtig sparringspartner for de kliniske fagmiljøer og bidrager til, at retningslinjerne bliver både fagligt solide og anvendelige i praksis. 

Du skal samtidig bidrage ind i Kvalitetsenheden, som også dækker opgaver indenfor analyser og kliniske kvalitetsdatabaser – og sammen med dine kollegaer bidrage til at tænke i synergi og på tværs af funktioner og produkter.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Drive og understøtte det metodiske arbejde med kliniske retningslinjer inden for kræftområdet
  • Facilitere og koordinere processer i tæt samarbejde med DMCG’er og klinikere – fx gennem workshops, webinarer og mødefacilitering
  • Rådgive og sparre om samt være udførende på retningslinjeprocesser, evidensvurdering, litteratursøgning og kvalitetsudvikling
  • Bidrage til at udvikle og optimere metoder, processer og værktøjer i retningslinjearbejdet
  • Sikre god kommunikation og samarbejde, så de kliniske retningslinjer får størst mulig gennemslagskraft i sundhedsvæsenet

 

Vi tilbyder dig

  • En fast stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på retningslinjearbejdet på kræftområdet
  • En varieret arbejdsdag med både drifts-, udviklings- og projektopgaver
  • Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at forme dine egne opgaver
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en dynamisk organisation, der arbejder for højere kvalitet i hele sundhedsvæsenet.

 

Om dig

Du har en sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund, fx cand.scient.san.publ., og erfaring med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Kendskab til kliniske retningslinjer, evidensvurdering, kvalitetsdatabaser eller kræftområdet er en klar fordel. 
Praktisk erfaring fra klinikken vægtes højt.
Som person er du grundig, samarbejdsorienteret og god til at skabe struktur og fremdrift. Du trives i en rolle, hvor du både driver processer selvstændigt og indgår i et tæt samarbejde med klinikere og kolleger.

 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med fast ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland, og du vil blive ansat i Region Midtjylland ved Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. 
Arbejdsstedet vil være et af vores kontorer i København (Rigshospitalet), Aalborg (NOVI Science Park), Aarhus (Hedeager) eller Odense (Forskerparken).
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.
 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og eventuelt andre relevante dokumenter via vores online system senest den 30. november 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 5. december 2025, og tiltrædelse er 1. februar 2026.

Har du spørgsmål til arbejdet som metodekonsulent i SundK, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Sasja Jul Håkonsen på tlf. 24 78 62 41.

 

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er oprettet. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder:

  • Udarbejdelse og opdatering af kliniske retningslinjer
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Drift og udvikling af arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH’er), herunder Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Med godt 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb. 

Bliv en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvor du kan være med til at styrke kvalitet og prioritering i sundhedsvæsenet for patienternes bedste.

Se vores nye strategi her: https://sundk.dk/media/kaxbltgn/sundhedsvaesenets-kvalitetsinstitut_strategi.pdf



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger, Konsulent
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdssted: Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Afdeling:
SundK - Aarhus
Lokation: Hedeager 3, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Sasja Jul Håkonsen Funktionsleder
Telefon (Primær kontakt): 2478 6241
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk