Netværksspecialist der vil gøre en forskel i sundhedssektorens dynamiske IT-landskab

Har du lyst til at arbejde med komplekse IT-løsninger, hvor du hver dag sikrer stabil drift og understøtter digitaliseringen på nogle af landets førende hospitaler? Vi søger en dygtig og engageret netværksspecialist, der ønsker at gøre en forskel i sundhedssektoren. Her får du mulighed for at udvikle og optimere vores netværk i et meningsfuldt job med stort ansvar og faglig udvikling. 

Dine muligheder i Region Midtjyllands Digitalisering og It 
Bliv en del af en af landets største IT-afdelinger med mere end 600 engagerede kolleger. I vores afdeling for Infrastruktur & Drift er vi over 110 dedikerede medarbejdere, der året rundt sikrer stabil drift og udvikler IT-løsninger til regionens hospitaler og øvrige enheder. 

Dit arbejde gør en reel forskel i hverdagen for sundhedspersonale på hospitalerne og i ambulancerne. For at kunne levere den bedste service og sikkerhed, søger vi en netværksspecialist, der kan bidrage til vores vision om en effektiv digitalisering af regionen. 

Dine opgaver  
I rollen som Netværksspecialist vil du være en nøgleperson i den daglige drift og deltage i løbende udvikling og sikring af vores netværk på tværs af Regionen.  
Du vil skulle være med til at udvikle og drifte vores netværk, samt indgå i projekter og sikkerheds opgaver fra klinik til vores datacentre sammen med 20 engagerede kollegaer.  

Dine opgaver vil bl.a. omfatte 

  • Design af netværksløsninger fra LAN til ACI 
  • Opgaver indenfor sikkerhed, drift og administration af netværk   
  • Udføre større changes på netværks infrastruktur 
  • Udvikling og implementering af løsninger til optimering af netværks opgaver
  • Opfølgning på fejl og proaktivt reducerer fejl 
  • Deltagelse i og leverance til projekter 
  • På sigt mulighed for at indgå i en 24/7 vagtordning 

Så i netværk vil du være med til at sætte nye standarder for, hvordan vi designer vores netværksløsninger. Du skal være med til at sikre et sikkert og stabilt netværk på de nyeste teknologier. 
 
Din profil  
For at lykkes som Netværksspecialist forestiller os, at du har dyb indsigt i enterprise netværk og har et par års erfaring med drift af netværk. Men vigtigst af alt at du brænder for netværk og motiveres i samarbejdet med kollegaer til at finde løsninger til Regionens fortsatte digitalisering.     

Derudover forestiller vi os at du: 

  • Har erfaring med drift af Enterprise LAN, WAN, MPLS-løsninger   
  • Kan scripte/programmere løsninger til netværk 
  • Har kendskab til managementsystemer 
  • Har kendskab/erfaring med segmentering og NGFW-teknologier 
  • Arbejder struktureret 
  • Har kendskab til CMDB/Netbox  
  • Kan dokumentere dine løsninger 

Uanset om du opfylder alle kriterier eller ej, opfordrer vi dig til at søge stillingen, hvis du har anden relevant baggrund eller erfaringer fra lignende jobs. 

Din kommende arbejdsplads  
Du bliver en del af Netværk på kontoret Infrastruktur og Drift, hvor vi er 20 netværksspecialister fordelt i Århus, Viborg og Holstebro. Vi lægger vægt på samarbejde, faglig og personlig udvikling, samt et godt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider og mulighed for hybridt arbejde, i det omfang opgaverne tillader det. Vi tilbyder en 37-timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause.  

En stor del af din hverdag kommer til at gå med samarbejde og rådgivning i et dynamisk miljø. Din fremtidige arbejdsplads har sunde værdier og samarbejdende tiltag, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Digitalisering og It på vores karriereside 
 
Er du interesseret? 
Har du lyst til at komme med på holdet og gøre en forskel i Infrastruktur og Drift – Netværk?  
Så send os dit CV og en kort ansøgning, og fortæl os, hvor du ser et match til dine kompetencer.  
Vi planlægger at afholde første samtaler d. 19/6.  
Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig, så kontakt Områdeleder Reidar Lænø på 4038 4598. 

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: IT
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus
Afdeling:
Netværk-Aarhus
Lokation: Olof Palmes Alle 15, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Reidar Lænø Områdeleder
Telefon (Primær kontakt): 40384598
Kontakt: Administrative spørgsmål:
Telefon: Jadani@rm.dk
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk