Neurofysiologiassistentelev til Neurofysiologisk Klinik, AUH

Brænder du for at lære mere om hjerne, nerver og muskler og derigennem specialisere dig på det elektrofysiologiske område? Og er du i gang med eller har gennemført grundmodulet som Hospitalsteknisk assistent? Så er det måske dig vi står og mangler som vores næste elev!

Stillingen som neurofysiologiassistentelev er 2 årig med gennemsnitlig på 37 timer pr. uge og med start efter aftale i perioden fra 1. april 2026 til 1. oktober 2026. Som neurofysiologiassistentelev veksler du imellem praktik på klinikken og teoretisk undervisning på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Du får elevløn efter FOAs overenskomst i hele perioden.

Om Neurofysiologisk Klinik

Neurofysiologisk Klinik er en del af Neurologi, og er beliggende ved krydspunkt J209 på AUH. Dine nærmeste kolleger er 12 neurofysiologiassistenter, 3 bioanalytikere, 1 overbioanalytiker og vores 2. års elev, men der vil være et tæt samarbejde med afdelingens speciallæger, sekretærer, ingeniører m.m. Du vil få tilknyttet en praktikvejleder.

I klinikken foretager vi undersøgelser af patienter med funktionsforstyrrelser i centralnervesystemet, det perifere nervesystem og musklerne. Vi udfører en bred vifte af elektrofysiologiske undersøgelser; herunder EEG, EP, og ENG, men du vil også snuse til de mere specielle undersøgelser såsom søvn, langtidsmonitorerings EEG, ultralyd af nerver, MEG, IOM m.m.

Læs mere om klinikken https://www.auh.dk/afdelinger/neurologi/neurofysiologisk-klinik/

 
Vi ønsker en ny elev, der

  • er glad for patientkontakt og sætter patientens behov i centrum
  • er udadvendt og åben med empati for patienter og kollegaer
  • har godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er forandringsparat og kan navigere i en til tider travl hverdag
  • har flair og interesse for IT og teknik
  • er fremmødestabil


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Anne Dorthe Møller tlf. 2169 5513 eller annemole@rm.dk.

Kopi af eksamensbevis bedes vedlagt ansøgningen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist er mandag d. 16. februar 2026. 

Ansættelsessamtale finder sted mandag d. 23. februar 2026 i tidsrummet kl. 8-12.30.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Neurologi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Anne Dorthe Møller Overbioanalytiker
Telefon (Primær kontakt): 2169 5513
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk