Vil du bruge dine kompetencer inden for økonomi og regnskab til at gøre en forskel for voksne med erhvervet hjerneskade – og samtidig spille en nøglerolle i en ambitiøs organisation i udvikling? Så er det måske dig, vi søger.
I Specialområde Hjerneskade er vi i rivende udvikling og midt i en spændende tid. Det betyder, at vi nu udvider teamet og har flere ledige stillinger slået op samtidigt. Vi investerer i faglighed, samarbejde og kvalitet – og søger derfor nye kolleger, der vil være med til at præge fremtidens løsninger sammen med os.
Ved indgangen til 2025 trådte en ny takstmodel i kraft. Med den har vi fået større gennemsigtighed, når en kommune indskriver en borger hos os, og det åbner for nye muligheder i den økonomiske styring. En sikker økonomistyring er afgørende for, at vi kan lykkes med kerneopgaven, nemlig at understøtte trivsel og udvikling for voksne med erhvervet hjerneskade.
På baggrund af de nye muligheder vil vi i de kommende år styrke og modernisere økonomistyringen – i tæt samspil med det øvrige Socialområde i Region Midtjylland. Vi forventer en fremtid med øget fokus på digitalisering, og hvor datadrevet økonomistyring og visuelle dashboards bliver endnu vigtigere.
Vi søger derfor en økonomikoordinator, der både har blik for detaljen og kan tage ansvar for de større linjer – og som har lyst til at være med til at videreudvikle vores økonomiske styring.
Vi tilbyder dig:
Om stillingen:
Som økonomikoordinator bliver du en del af økonomiteamet i administrationen, hvor vi også arbejder med HR, IT, vagtplanlægning og generel ledelsesunderstøttelse. En af vores vigtigste opgaver er løbende at have det økonomiske overblik – både for at vi kan styre økonomien i hverdagen og for at skabe grundlag for gode beslutninger.
Dit bidrag og dine analyser vil være afgørende for ledelsens strategiske arbejde. Du vil få et tæt samarbejde med kolleger i administrationen og ledelsessekretariatet, afdelingsledere i specialområdet samt medarbejdere i socialstaben.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret – og samtidig trives i samarbejdet med mange aktører, hvor koordinering og kommunikation er nøglen til succes.
Vi søger dig, der:
Vi bruger Region Midtjyllands systemer, fx ØS Indsigt, BI-portalen, ESDH og M365. Kendskab er en fordel, men ikke et krav.
Dine arbejdsopgaver:
Opgaverne løses i tæt samarbejde med de nærmeste kolleger og leder. Dine vigtigste opgaver bliver:
Om stillingen og ansøgning:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du refererer til den administrative leder, og får base på Engtoften i Viby – dog med mødeaktivitet på vores matrikler.
Ansøgningsfrist den 6. maj 2025. Vi holder samtaler i uge 21.
Tiltrædelse efter aftale, gerne den 1. juli 2025.
Læs mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk. Fra den 22. april er du velkommen til at kontakte administrativ leder Jesper Hviid Larsen på tlf. 4021 5663 eller Jesper.Larsen@social.rm.dk.
Stillingen skal søges online via Region Midtjyllands hjemmeside: www.rm.dk/job. Husk at inkludere uddannelsesbevis og relevante referencer.
Om Specialområde Hjerneskade:
Specialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet, og er ét ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud, som alle er geografisk placeret i Østjylland.
Området er fagligt stærkt, i vækst og leverer specialiserede indsatser i tæt samarbejde med afdelingsledere, områdeledelse og specialområdets konsulenter.
Områdeledelsen, administrationen, ledelsessekretariatet samt vores faglige udviklingsafdeling er placeret på Engtoften i Viby J.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.