Klinisk Genetisk Afdeling søger pr. 1. juni 2026 en overbioanalytiker til faglig ledelse og kvalitetsstyring i laboratoriet samt personaleledelse af 16 højtspecialiserede bioanalytikere.
Klinisk Genetisk afdeling har 70 ansatte og er en spændende afdeling i faglig udvikling. Vores kerneopgaver er at udrede, rådgive om og foretage genetiske analyser for arvelige og sjældne sygdomme.
Laboratoriet udfører højtspecialiserede genetiske analyser ved hjælp af forskellige metoder
Afdelingen udfører både prænatale analyser på moderkage- og fostervandsprøver og postnatale analyser på blod og vævsprøver.
Laboratoriet er akkrediteret efter ISO 15189.
I afdelingen er ledelse og faglighed tæt forbundet. Ledergruppen består af afdelingsledelsen og fire funktionsledere, som arbejder i nært samarbejde med løbende sparring og fælles ansvar. De teamansvarlige overlæger og kliniske seniorspecialister er vigtige medspillere og indgår aktivt i den faglige ledelse, hvilket understøtter både kvalitet og udvikling.
Afdelingen lægger stor vægt på samarbejde, udvikling, ordentlighed og har et klart fokus på høj faglig kvalitet i alle led.
Vi ønsker, at du som funktionsleder er optaget af at træffe beslutninger, der giver mening for både opgaven, de ansatte og afdelingen. Du involverer medarbejderne og lytter til deres perspektiver, men tør også tage ansvaret på dig, når situationen kræver det. Du er struktureret og tydelig i din ledelse, men rummelig over for forskellige arbejdsformer. Du ser forskellighed som en styrke og motiveres af at udfordre vanetænkning og se tingene fra nye vinkler.
Dit ledelsesansvar og arbejdsfelt
Du bliver som overbioanalytiker en nøglespiller i både drift, kvalitet og udvikling.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
En del af den faglige ledelse varetages som beskrevet i tæt samarbejde med speciallæger og kliniske akademikere. De fælles opgaver er bl.a. at samarbejde om laboratoriets drift og udvikling, herunder at aftalte mål og visioner gennemføres og videreudvikles. Kvalitetsstyring, akkrediteringsarbejde og behandling af afvigelser. Udarbejdelse og ajourføring af laboratoriets forskrifter og instrukser i samarbejde med personale i laboratoriet.
Overbioanalytikeren har ansvar for kvalitet i laboratoriet, samarbejdsaftaler med andre afdelinger og rabataftaler med leverandører.
Vi ønsker en overbioanalytiker, der
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi tilbyder dig
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Henriette Christensen tlf. 5168 5525, e-mail hercri@rm.dk
Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist den 1. marts 2026. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler den 18. marts 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.