Har du lyst til et job som overbioanalytiker på en af landets førende klinisk biokemiske afdelinger? Så er du måske lige den, vi søger.
Vores afdeling er en af de største i landet, og vi har inddelt afdelingens ansvarsområder i sektioner. Dit ansvarsområde vil være Point of Care Testing (POCT), hvor du vil blive en del af POCT-sektionsledelsen sammen med en biokemiker og en speciallæge.
Du vil blive en del af en stærk ledelsesgruppe, hvor samarbejde og sparring er i højsædet, og du får en dedikeret personalegruppe med høj faglighed og stort engagement.
POCT-sektionen varetager kvalitetssikring af POCT-udstyr, der er placeret på hospitalets matrikel samt i præhospitalt og kommunalt regi. Sektionen har en central rolle i alle dele af kvalitetssikring herunder valg af udstyr, uddannelse af brugere, vedligehold og fejlsøgning, kvalitetskontrol samt IT-understøttelse.
Udstyrene dækker bl.a. over områder som koagulation, hæmatologi, syre-base, urin-cancermarkører, diabetes, hjerte-markører og elektrolytter. Af nuværende POCT-udstyr kan nævnes ABL800/90, Hemocue WBC diff/Hb, QuickRead Go, Afinion, Ketosure, Statstrip Xpress, Clinitek, Cepheid GeneXpert, Coagucheck, AccuChek og Hemochron.
En væsentlig del af driftsopgaverne varetages i et formaliseret samarbejde med de øvrige laboratorier i Region Midtjylland.
Sektionen gennemfører løbende et stort antal små og store udviklingsprojekter mhp. at forbedre kvaliteten af POCT-løsninger og rationalisere driften.
Sektionen har ambitioner om at være med til at drive udviklingen af POCT på både regionalt og nationalt plan.
Opgaver og ansvar
Der er tilknyttet 20 bioanalytikere til sektionen, hvoraf 4 har funktion som specialister, og én er koordinator for drift og har derved et tæt samarbejde med overbioanalytikeren.
Sektionsledergruppen har et fælles ansvar for sektionens drift, herunder personale, faglig udvikling samt ressourceforbrug. Sektionslederne supplerer hinanden med deres respektive faglige kompetencer og bidrager på den måde til løsningen af de fælles opgaver.
Sektionsledergruppens fælles ansvarsområder er f.eks.
Overbioanalytikeren har særligt ansvar for personaleledelse, f.eks.
Kvalifikationer og kompetencer
Aarhus Universitetshospital er et af landets mest specialiserede hospitaler beliggende i Skejby.
Blodprøver og Biokemi er en af landets største laboratorieafdelinger med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr med laboratoriedrift døgnet rundt. Der er ansat knap 300 medarbejdere ved afdelingen, herunder bioanalytikere, læger, biokemikere, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere og laboratorieteknikere.
Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau. Afdelingen udfører årligt ca. 11,15 mio. analyser og har ca. 1,2 mio. patientkontakter. Afdelingen er akkrediteret og opfylder akkrediteringskravene i ISO 15189. Afdelingen råder over avanceret analyseteknologi med både automatiserede analysesystemer samt mange forskellige typer specialiseret analyseudstyr, bl.a. HPLC, massespektrometri, flowcytometri, elektroforese-systemer, blodgas-udstyr, koagulationsudstyr, udstyr til sekventering og mange former for mindre analyseudstyr (nær-patientudstyr), der er placeret på hospitalets kliniske afdelinger. Afdelingen bidrager med undervisning og uddannelse inden for flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau. Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets mange kliniske afdelinger, de biokemiske afdelinger i regionen, øvrige laboratoriespecialer og lægepraksis i Aarhus-området. Dette betyder, at du vil få kontakt med mange forskellige faggrupper/områder, og bliver en del af et spændende fagligt miljø.
Du kan læse mere om Blodprøver og Biokemi og Aarhus Universitetshospital på www.biokemi.auh.rm.dk
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Kate Juul Strandgaard på katstran@rm.dk
Ansøgning sendes via nedenstående link.
Vedhæft dokumentation for uddannelse, oplysning om referencer samt eventuelt andre relevante bilag. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 27. august 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.