Overlæge søges til et højt specialiseret team på Klinik for Hud- og Kønssygdomme på AUH.

Klinik for Hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital søger en engageret og fagligt stærk overlæge til en fast stilling med tiltrædelse 1. september, 2026, eller efter aftale. 

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat med en speciallæge i dermato-venerologi med bred interesse og viden indenfor det dermato-venerologiske speciale. 
Overlægen vil få det overordnede faglige ansvar for vores Sårcenter, og vil være en vigtig del af vores højtspecialiserede funktion for patienter med systemisk sklerodermi. 
Vedkommende skal også kunne fungere som supervisor i Hudklinikken, på sengeafdelingen og deltage i afdelingens øvrige drift.  

Ansøgeren forventes at have høj etisk bevidsthed, åbenhed, robusthed, beslutningsdygtighed, samt gode evner for tværfagligt samarbejde og respekt for samarbejdspartnere. 

Der er p.t. ikke formaliseret vagtforpligtelse forbundet med stillingen. 

Om afdelingen: 
Hud- og Kønssygdomme er en universitetsafdeling med undervisnings- og forskningsforpligtigelser tilknyttet Aarhus Universitet.  Afdelingen er den eneste specialafdeling i Region Midtjylland inden for specialet, og er ansvarlig for behandling af alle typer hudsygdomme og seksuelt overførte sygdomme. 

Læs eventuelt mere på afdelingens hjemmeside  Hud- og Kønssygdomme - Aarhus Universitetshospital 

Se venligst yderligere oplysninger vedrørende afdelingen i stillings og funktionsbeskrivelse for overlæge tilknyttet Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital her .

Afdelingen er kendt for at have et godt arbejdsmiljø, er velfungerende og har en god og positiv tone, hvor alle teams har et godt samarbejde.  
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Mette Deleuran.  

Ansøgningen skal fremsendes elektronisk, inklusive dokumentation for kompetencer.  Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer.  

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.  

Din ansøgning skal være os i hænde senest 7. juni 2026.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Overlæge
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Hud- og Kønssygdomme
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Deleuran Cheflæge
Telefon (Primær kontakt): 2485 8313
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk