Unik mulighed for en spændende stilling i en velfungerende klinik med fagligt kompetent personale.
Nu har du muligheden for at blive en del af et spændende fagområde i en klinik med høj faglighed og en patientgruppe med forskelligartede psykiatriske problemstillinger.
Vi søger en overlæge til at indgå i vores personalegruppe i Viborg/Skive og vi håber, at du kan tiltræde stillingen 1. august 2026 eller efter aftale.
Psykoseklinikken i Viborg består af sekretærer, sygeplejersker, psykologer, uddannelseslæger, en speciallæge og en ledende overlæge. Du får engagerede kolleger, der støtter hinanden i det daglige arbejde. Vi har en let og positiv omgangstone, som gør arbejdsdagen både tryg og inspirerende.
Klinik for Psykoser tilbyder ambulant udredning og behandling til patienter over 18 år med psykotiske lidelser, herunder skizofreni. Vi har ligeledes patienter i OPUS forløb. Du skal have lyst til at arbejde med en spændende patientgruppe med talrige og forskelligartede psykiatriske problemstillinger. Du skal se på helheden i det enkelte menneske, og du vil have muligheden for at tænke uden for rammerne.
Vi kan tilbyde dig:
Om stillingen
Som vores nye overlæge får du mulighed for at bruge dine faglige kvalifikationer og personlige kompetencer i en afdeling, der er præget af et højt fagligt niveau. Dine primære opgaver bliver at inddrage patienter og pårørende i forhold til planlægning af forløb, samtaler og tværfaglige konferencer. Du bliver ansvarlig for patienternes behandling og dermed også en daglig sparringspartner for dine kollegaer.
Du vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Hvem er vi?
Psykiatrien er en del af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.
Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.
Du kan finde mere information om Psykiatrien i Midt på vores hjemmeside.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. juni 2026. Samtaler afholdes den 19. juni 2026.
CV bedes opdelt i henhold til de 7 lægeroller.
Til stillingen er det nødvendigt med kørekort og egen bil til rådighed.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.