En stilling ønskes besat med kollega, der vil deltage i mammapatologien, da den ene af vores mammapatologer overgår til cheflægestillingen på afdelingen. Det vil derudover være ønskeligt med interesse indenfor gyn-, hud- eller gastrointestinal patologi.
En stilling ønskes dedikeret til vores ØNH-team, der også varetager metastaseudredning med lunge- og leverbiopsier samt lymfeknudediagnostik (fraset lymfomer). Det vil desuden være ønskeligt med interesse for – og gerne erfaring med – cytologi, da vi arbejder med justering af de cytologiske procedurer med henblik på senere digitalisering.
Hvem er vi
Hvem er du
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse for overlæge.
Om Patologi Viborg
Vi holder til på Regionshospitalet Viborg, og har tilknyttet satellit-funktion på Regionshospitalet Gødstrup. Satellitten er bemandet med en patolog og to bioanalytikere 2 dage om ugen til varetagelse af frysefunktion og on site EBUS-undersøgelser
Patologi i Viborg har et optageområde på ca. 600.000 indbyggere, og dækker et bredt spektrum af sygdomme med stort udbud af hud-, gastro-, mamma-, uro- og gynækopatologi, og varetager desuden øre-næse-hals- og lungepatologi (biopsier) samt ortopædkirurgisk patologi og metastaseudredning.
Instituttet servicerer Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup samt de praktiserende speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder samt Skanderborg/Horsensområdet, og varetager desuden urologien fra Randers og Horsens med et forventet prøveindtag på ca. 60.000 rekvisitioner årligt.
Patologi Viborg er et mellemstort institut med ca. 75 ansatte. Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor der både fysisk og praktisk er kort afstand mellem de forskellige faggrupper. Lægegruppen består af 7 overlæger, 7 afdelingslæger og 7 uddannelseslæger, der søger nye kolleger.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med et godt samarbejde indenfor lægegruppen såvel som mellem de forskellige faggrupper og med vores samarbejdspartnere.
Der tilstræbes en høj grad af medindflydelse på arbejdsgange og opgaveløsning på alle niveauer med samtidigt fokus på, at de regionale, nationale og internationale retningslinjer til stadighed følges.
Vi ser frem til at høre fra dig, og håber på en inspirerende samtale om gensidige forventninger.
Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til : Indtil 31 maj cheflæge Steen Jensen på tlf 78443715. Fra 1 juni tiltrædende cheflæge Anna Poulsgaard Frandsen tlf 22923047
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest 10. juni 2026 med dokumentation for uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som overlæge i Region Midtjylland.
Du bedes angive i din ansøgning, hvilke områder du helst vil arbejde indenfor.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted ultimo juni 2026.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed Her
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Patologi.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.