Oversygeplejerske til Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Oversygeplejerskestilling i Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen AUH

Er du klar til at tage ledelsen som oversygeplejerske i Akut Psykiatrisk Modtagelse? Start det nye år hos os

Akut Psykiatrisk Modtagelse søger en dynamisk og visionær oversygeplejerske, der er klar på at arbejde med integration af psykiatri og somatik.

 Akut Psykiatrisk Modtagelse er et unikt modtagelses- og observationsafsnit, der fungerer som en integreret del af vores samlede Akutafdeling. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og specialer for at skabe individuelle og specialiserede patientforløb, hvor samspillet mellem somatik og psykiatri spiller en central rolle. 

Vi er som oftest den første kontakt for patienten og spiller en central rolle i vurdering og planlægning af det videre behandlingsforløb. Afsnittet har fem sengestuer, hvor vi tilbyder observation og akut behandling i op til 48 timer. 

Akut psykiatrisk modtagelse består af en gruppe fagprofessionelle, der brænder for at arbejde tværfagligt i modtagelsen af  akutte psykiatriske patienter.

Vi lykkes, når vi i fællesskab formår at modtage, vurdere og pleje vores patienter på et højt fagligt niveau.


Akutsygepleje i Akut psykiatrisk modtagelse indebærer

  • modtagelse, observation, pleje- og behandling, indlæggelse, overdragelse og udskrivelse af voksne 
  • en helhedsorienteret tilgang med fokus på ABCDE, triage (DEPT), TOKS og et stærkt sygeplejefagligt skøn.  
  • tæt tværfagligt samarbejde med psykiater, akutmedicinske speciallæger, øvrige sygeplejersker i Akutafdelingen, primærsektor og sekretærer m.fl.  
  • fokus på høj kvalitet, evidensbaseret praksis, patientsikkerhed, uddannelse, udvikling og forskning.  
  • fokus på kommunikation, information, patient- og pårørendeinddragelse og patient- og pårørendeinvolvering og dokumentation.   

Du skal have mod på - og lyst til at lede en gruppe sygeplejersker og SOSU assistenter, som er fagligt specialiserede ind i det psykiatriske kerneområde.

Du skal sikre udvikling af sygepleje og patientforløb – hvor du selv er en aktiv del af opgaven. Du skal give retning, sparring og opbakning til medarbejderne, så der bliver skabt mulighed for at leve op til afdelingens ambition om, at være den bedste komplette akutafdeling i Danmark.

Du skal ligeledes være med til at understøtte vores ambition omm, at være en attraktiv arbejdsplads med de dygtigste medarbejdere - der trives, og hvor alle oplever sig betydningsfulde for vores kerneydelse.

Du kommer ikke til at stå alene med denne opgave, du har som nævnt dygtige medarbejdere omkring dig, en funktionsledergruppe og en stab af uddannelsesansvarlige og udviklingsansvarlige sygeplejersker til at hjælpe med at navigere i vores mange forbedringsprojekter.

Du vil indgå i flere forskellige samarbejdsrelationer såvel på tværs af Akutafdelingen som på tværs af AUH. Derudover er vi i gang med at se på opgavefordeling mellem oversygeplejerskerne i hele Akutafdelingen.

Vi tilbyder dig

  • en attraktiv og selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder
  • en stilling i et afsnit, som vægter faglighed samt mono- og tværfagligt samarbejde højt
  • et arbejdsmiljø hvor vi lægger vægt på, at have en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement, arbejdsglæde og inddragelse er nøgleord
  • tæt samarbejde med afdelingens andre afsnit – både gennem fælles patientforløb og samarbejde omkring ledelsesopgaver. 
  • en mentorordning 
  • at arbejde i teams. Det betyder at man trækker på hinanden, både fagligt og personligt.

Vi forventer, at du

  • er god til at inddrage medarbejdere og bringe deres individuelle kompetencer i spil
  • har en anerkendende ledelsesstil
  • er troværdig og har en åben og positiv tilgang til udfordringer og er medvirkende til at skabe et trygt og fagligt arbejdsmiljø.
  • har lyst til arbejdet og støtte op om fagligheden 
  • kan se dig selv som en nøgleperson i integration ml psykiatri og somatik på AUH
  • udviser engagement i udvikling af psykiatrisk sygepleje  
  • er reflekteret og udviklingsorienteret.
  • har erfaring fra psykiatrisk fagområde.

Organisatorisk placering
Stillingen som oversygeplejerske, Akutafdelingen, med reference i linjefunktion til afdelingsledelsen og faglig reference til chefsygeplejersken i Akutafdeling.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Hør mere
Funktionsbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse til specialkonsulent Jeannie Rumph på jearum@rm.dk. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Mette Haahr, mette.haahr@rm.dk 

Ansøgningen stiles til chefsygeplejerske Mette Haahr, Akutafdelingen.

Ansøgningen skal være Akutafdelingen i hænde senest den 27. november 2025
Der afholdes samtaler torsdag den 4. december 2025

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Oversygeplejerske
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Akutafd. - Stab
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Haahr Chefsygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 7845 0299
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk