Oversygeplejerske til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit

Oversygeplejerske til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit søges pr. 1. oktober 2026  

Vil du stå i spidsen for et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med en højt specialiseret opgave, hvor sikkerhed, høj faglighed og kompleks patientbehandling går hånd i hånd? 

Vi søger en erfaren og visionær oversygeplejerske, der sammen med den nye ledende overlæge vil tage lederskab for opbygningen af et nyt sengeafsnit og sikre en tydelig retning fra start. 

Du får her en enestående mulighed for at præge kultur, faglighed, arbejdsmiljø og udvikling i et nyt afsnit.  

Det nye sengeafsnit bliver det ene af Retspsykiatrisk Afdelings to intensive udrednings- og behandlingsafsnit. Afsnittet vil fysisk være placeret i Skejby i bygning L på samme plan som det eksisterende intensive afsnit R1. 

Afsnittet skal varetage udredning og behandling af varetægtssurrogatanbragte patienter, gennemføre mentalobservationer og udfærdige mentalerklæringer for indlagte observander samt behandle og stabilisere særligt udfordrende og komplekse patienter efter aftale med almenpsykiatrien.  

Om stillingen 

Som oversygeplejerske får du det overordnede ansvar for at etablere og lede afsnittet i tæt samarbejde med den lægefaglige ledelse og øvrige samarbejdspartnere. 

Du bliver en nøgleperson i at: 

  • omsætte visioner til konkret praksis 
  • opbygge en stærk faglig kultur 
  • sikre sikker og ansvarlig drift  
  • skabe sammenhæng mellem behandling og sikkerhed  

 

Vi vægter patienter og medarbejderes sikkerhed højt, og alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinjer.   

Stillingen indebærer, at man skal kunne håndtere fysiske alarmsituationer.   

Dine ansvarsområder 

Du vil blandt andet få ansvar for: 

  • opbygning og udvikling af afsnittets struktur, kultur og arbejdsgange 
  • at lede og udvikle en tværfaglig medarbejdergruppe med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og fælles retning. 
  • udvikling og sikring af et sikkert og trygt behandlingsmiljø 
  • sikring af høj faglig kvalitet i observation, udredning, behandling og i dokumentation heraf 
  • at balancere drift, sikkerhed og udvikling i en kompleks hverdag 
  • implementering af deeskalerende tilgange og forebyggelse af tvang 
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – herunder med politi og Danmarks Fængsler 
  • understøttelse af sammenhængende patientforløb 

 

Forventninger 

Vi søger en leder, der: 

  • er autoriseret sygeplejerske – gerne med specialuddannelse i psykiatri  
  • har ledererfaring og gerne lederuddannelse, eller er indstillet på at tage ledelsesuddannelse  
  • har solid erfaring fra psykiatrien – gerne retspsykiatri 
  • er tydelig, struktureret, beslutningsdygtig og kan uddelegere også på tværs i afdelingen  
  • kan skabe retning og overblik i en opstarts- og udviklingsfase 
  • har stærke relationelle kompetencer og kan motivere medarbejdere 
  • har blik for balancen mellem sikkerhed, behandling og omsorg 
  • trives i et miljø med komplekse problemstillinger og høje krav 

 

Vi tilbyder 

  • En unik mulighed for at opbygge et nyt sengeafsnit fra bunden 
  • En central lederrolle med stor indflydelse 
  • God introduktion til afdelingen og jobbet 
  • Et højt specialiseret fagligt miljø  
  • Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og faglig udvikling 
  • Et engageret lederfællesskab i den samlede afdeling  

 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er på 37 timer/uge.  

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og Principperne for Ny Løn.  

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Anna Torin på telefon 2174 1424 

 

Praktiske oplysninger  

Vi skal have din elektroniske ansøgning senest den 6. august    
Du søger elektronisk via www.rm.dk   
Vi afholder samtaler den 12. og 13. august    

FAKTA 
Om Retspsykiatrisk Afdeling  

Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Aarhus Universitetshospital med aktiviteter i både Skejby og Viborg. Med udvidelsen består afdelingen af 8 sengeafsnit, 3 klinikker samt afdelingsledelse og stab. Afdelingen varetager højt specialiseret udredning, behandling og rehabilitering af patienter med psykisk sygdom, der har begået eller er mistænkt for at have begået kriminalitet 

Med afsæt i Region Midtjyllands værdigrundlag arbejder vi for en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har ambitioner om et højt fagligt niveau og en kultur, der understøtter udvikling, innovation og tværfagligt samarbejde.  

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Oversygeplejerske
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Retspsykiatrisk Afdeling
Lokation: Tyge Søndergaards Vej, 8200, Aarhus N, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Dag
Primær kontaktperson:
Anna Torin Chefsygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 21741424
Kontakt: Anna Torin
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk