Pædagog eller pædagogisk assistent til Grankoglen i Allingåbro – Vil du specialisere dig inden for Prader Willi-Syndrom?

Vi søger dig, der vil være en del af en højtspecialiseret praksis, hvor vi både har fokus på og muligheder for at skabe faglig udvikling og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

 

Grankoglen er et af landets få højt specialiserede tilbud til voksne mennesker med Prader Willi-Syndrom. Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed. 

 

Vi tilbyder et spændende job med faglig udvikling og en arbejdsplads med fokus på gode arbejdsvilkår, som:

  • Introduktionsperiode med oplæring, mentorforløb og introvagter efter behov
  • Blandede vagter med weekendvagt enten hver 2., 3. eller 4. weekend
  • Specialdesignet uddannelsesforløb, som klæder dig på til arbejdet i en højtspecialiseret praksis 
  • Teammøder hver 14. dag og kontinuerlig supervision
  • Godt kollegialt arbejdsmiljø med fokus på VI kultur, ordentlighed og fællesskab.

 

En aktiv hverdag med borgeren i centrum

Som pædagog/pædagogisk assistent på Grankoglen er du en del af en helhedsorienteret praksis. Her forener vi pædagogiske, sundheds- og sikkerhedsmæssige perspektiver med borgernes ønsker og behov som omdrejningspunkt. 

I hverdagen støtter vi borgerne i deres gøremål, og vi deltager aktivt i deres beskæftigelse. Vi planlægger, dokumenterer og evaluerer både de pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers udvikling og vores metodiske og teoretiske fundament. De kommende år ser vi ind i spændende udvikling og implementering af LA2U, som rammesættende, værdiskabende og værktøj ind i arbejdet med borgerne.

På Grankoglen arbejder vi anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i KRAP og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme.

Vi søger dig som:

  • Kan arbejde systematisk og konfliktforebyggende, og at du har kompetencer inden for samarbejde, kommunikation og dokumentation.
  • Har et værdisæt præget af respekt, omsorg og anerkendelse 
  • At du har erfaring med målgruppen og/eller med borgere med psykiatriske udfordringer/misbrug, er en fordel
  • At du kan bevare overblikket i uforudsigelige og akut opståede situationer. Der kan være risiko for udad reagerende adfærd.
  • At du er interesseret i at arbejde udviklingsorienteret
  • At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for den pædagogiske indsats
  • At du er velformuleret og reflekterende fagligt, i både skrift og tale 

 

På Grankoglen, bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer:

  • At skabe meningsfulde sammenhænge med tydelige, systematiske rammer – selvfølgelig med den enkeltes ønsker og behov i fokus 
  • At kommunikere og dokumentere i et refleksivt, fagligt og etisk sprog 
  • Et tæt, inddragende og anerkendende pårørendesamarbejde
  • En læringskultur med fokus på psykologisk tryghed samt fortsat specialisering og udvikling af praksis
  • Et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø med plads til individuelle ønsker, fællesskab og omsorg for hinanden

 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/ugen. Vagterne vil være både dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver 2., 3. eller 4. weekend. 

Vi ser ind i en periode, hvor det kan blive aktuelt at opnormere og der kan derfor være tale om flere ledige stillinger. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og

organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.

 

Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

 

Ansøgning og rekrutteringsproces

Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være en del af holdet på Grankoglen. 

Vi regner med opstart den 01.10.25, men gerne tidligere, hvis du kan det. 

Vi holder samtaler d. 22. august  og ansøgningsfristen er den 17.08.25.

Vil du vide mere? 

Du er meget velkommen til at kontakte konst. tilbudsleder Helle Vang Appelby på 61350507 (ferie 29-30-31) eller afdelingsleder Malene Kold Kretzschmar på 21329759.

 

Men du kan også læse mere om Grankoglen og Specialområde Udviklingshandicap på 

Grankoglen - Specialområde Udviklingshandicap (rm.dk)

 

Du kan læse mere om Prader-Willi Syndrom på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/prader-willis-syndrom/

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Pædagog, Pædagogiskassistent
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SUA Grankoglen
Lokation: Granbakkevej 22, 8961, Allingåbro, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Helle Vang Appelby Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 61350507
Kontakt: Malene Kold Kretzschmar
Telefon: 21329759
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk