Pædagog/Socialfaglig medarbejder søges til det højt specialiserede tilbud, Gårdene i Randers

Vil du arbejde med udvikling, faglige udfordringer og være med til at skabe højt specialiserede indsatser, på en arbejdsplads, hvor vi sikrer os, at du har den fornødne tid til opgaven? 

På Gårdene opnormerer vi dels pga. tilgang af borgere, men også med henblik på at ansætte flere medarbejdere end det vi er normeret til, for at kunne skabe et fagligt stærkt miljø, hvor vi er tilstrækkeligt på arbejde, og hvor man har den fornødne tid til såvel borgerne samt dokumentationsopgaven og faglig udvikling.

Gårdene er et højt specialiseret tilbud til voksne med udviklingshandicap, hvor flere har en foranstaltningsdom og kan have en udfordrende adfærd. På Gårdene vægter vi sikkerheden højt, og forebyggelse af voldsom adfærd er et af vores særlige specialer. Vi har derfor nogle forholdsvis rolige afdelinger, hvor magtanvendelse kun meget sjældent kommer i spil. 

Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed.

 

Gårdene tilbyder følgende:

  • Et spændende job med stor mulighed for faglig udvikling alt efter ønsker og kompetencer
  • Særligt introduktionsforløb med en mentor og med introvagter efter behov
  • Gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer 
  • Specialdesignet uddannelsesforløb – SUAs fagpilot, som klæder dig på til arbejdet i en højtspecialiseret praksis. Den første del (sikkerhedsmodulet), kommer du på allerede inden for de første 3 måneder
  • Aktiviteter der i øvrigt understøtter medarbejderens faglighed som fx personale-, afdelings- og teammøder, samt løbende supervision af psykologer. 
  • En nærværende, tilgængelig og tydelig ledelse, der har fokus på at understøtte medarbejderne alt efter behov
  • En ledelses- samt medarbejdergruppe, der tager et fælles ansvar for at sikre det gode arbejdsmiljø, og hvor vi dagligt vægter, at det godt må være sjovt at gå på arbejde

 

En hverdag med fokus på udvikling

Som medarbejder på Gårdene bliver du en del af et tilbud, hvor vi har borgernes udviklingsmuligheder og ressourcer for øje. Vi har plads til 18 borgere, som ud over et udviklingshandicap har forskellige tillægsdiagnoser.

I hverdagen støtter vi borgerne i deres almindelige livsførelse og i deres aktiviteter i dagsbeskæftigelsen. Vi planlægger, dokumenterer og evaluerer indsatserne med udgangspunkt i den enkelte beboers udvikling, ønsker, håb og drømme samt vores metodiske og teoretiske fundament

Vi arbejder anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i KRAP og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme.

 

Vi leder efter dig, der: 

  • har en socialfaglig uddannelse som pædagog, socialrådgiver el.lign.
  • kan bevare overblikket i uforudsigelige og akut opstående situationer som f.eks. udadreagerende adfærd.
  • kan agere i dagligdagen med mange forskelligartede opgaver.
  • er velformuleret og fagligt reflekterende i både skrift og tale.
  • kan anvende relevante IT systemer på brugerniveau. Kendskab til Sensum vil være en fordel
  • Er i stand til at løbe på alarm, hvis dine kollegaer har brug for hjælp.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugen. Vagterne vil være skiftende med en overvægt af aftenvagter samt weekendvagter hver 2. weekend. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.

Du har kørekort B.  Vi er en røgfri arbejdsplads.

Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

Opstart den 1. august eller hurtigst muligt

Ansøgningsfristen er d. 7/7-2024. Samtaler forventes afholdt løbende.

Ønsker du at vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Ronnie Berlin Wils på tlf. 91 17 71 56 

Læs mere om Gårdene og Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk/tilbud/gardene/


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SUA Egegården - Botilbud
Lokation: Nedergårdsvej 8-10, 8960, Randers SØ, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Weekend
Primær kontaktperson:
Ronnie Berlin Wils Tilbudsleder
Telefon (Primær kontakt): 91 17 71 56
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk