Pædagoger søges til botilbud for voksne mennesker med autisme i Hedensted: Vil du have tid til fordybelse og indflydelse på din arbejdsplan?

"Der er så mange muligheder på stedet, og som ny medarbejder bliver der taget godt hånd om dig. Du får en solid introperiode med masser af kurser og andre muligheder for udvikling," siger Mathies, der er socialpædagog i Rindbæk Hus 1.

Lige nu søger vi pædagoger til flere af vores bosteder i Hedensted. Fælles for vores tilbud er, at målgruppen er voksne mennesker med autisme og udviklingshæmning. Er du en af vores nye, dygtige kollegaer?

Vi tilbyder:

  • Rig mulighed for kompetenceudvikling, for eksempel igennem uddannelsen Autismepiloten
  • En grundigt tilrettelagt introperiode med flere intro-vagter, hvor du er med som "føl" hos en erfaren kollega.
  • Du bliver en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe, hvor samarbejde, faglig refleksion og respekt for borgernes perspektiv vægtes højt.
  • Løbende faglig vejledning, sparring og supervision fra Specialområde Autismes interne konsulentenhed.
  • En arbejdsplads med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Alle vagter afsluttes for eksempel med en kort kollegial samling, hvor man i fællesskab kan få lukket vagten godt af. 
  • Tid til fordybelse i samarbejdet med den enkelte borger.
  • Stor indflydelse på egen arbejdsplan og mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så du for eksempel kun har weekendarbejde hver 4. weekend.
  • Ikke mindst får du muligheden for at gøre en forskel for vores borgere.

Dine arbejdsopgaver

  • Du vil indgå i relationelt og pædagogisk arbejde med borgerne, hvor vi har fokus på nærvær og samvær med den enkelte borger.
  • Du vil støtte borgerne i ADL-opgaver i egen bolig, fællesarealer og i samfundet.
  • Du vil arbejde i tværfaglige teams med udgangspunkt i borgernes individuelle handleplaner.
  • Du vil dokumentere i Sensum One, herunder dagbog, sundhedsmodul og risikovurderinger.
  • Du vil deltage aktivt i faglig vejledning og supervision.
  • Du vil indgå i samarbejde med pårørende og myndighed.
  • Nogle af vores borgere har desuden brug for hjælp til personlig pleje.

Om dig

  • Du hviler i dig selv, og du kan skabe ro og struktur for borgere, som har et stort støttebehov.
  • Du har interesse i at videreudvikle dine kompetencer inden for autisme.
  • Du er tydelig i din kommunikation og arbejder ud fra fælles beslutninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt og som en del af et team.
  • Du kan samarbejde konstruktivt med kollegaer, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere, og du er nysgerrig, undersøgende og loyal over for både den faglige retning og teamets beslutninger. 
  • Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø gennem åben og respektfuld kommunikation.
  • Du er nysgerrig, åben og kan arbejde med perspektivskifte, både i forhold til borgerne, pårørende og dine kollegaer.
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort.

Om afdelingerne
Alle afdelingerne er en del af Specialområde Autisme (SAU), som er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne mennesker med autisme. Vores arbejde tager udgangspunkt i Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, der sikrer en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren som omdrejningspunkt. Vi arbejder blandt andet med LA2 U, Intensive Interaktion og SIKK.

Vi er også optaget af det gode arbejdsmiljø med særlig fokus på samarbejdet, som vi alle sammen er ansvarlige for at bidrage til. Vi er her inspireret af ”De-tre” og deres bog ”Ræk mig lige samarbejdet – Tak” .

Rindbæk Hus 1, Rindbæk Hus 1A og Rindbæk Hus 2 er § 108-botilbud. Borgerne har autisme som den primære diagnose, men de er også diagnosticerede med psykisk udviklingshæmning i moderat til svær grad. Kombinationen af handicaps betyder, at borgerne har brug for intensiv støtte og hjælp til alle hverdagens gøremål samt til udvikling af færdigheder. 

I Hus 1 bor der 19 borgere fordelt i 4 teams, og i Hus 2 bor der 8 borgere fordelt i 2 teams. Der vil typisk være én medarbejder til 2-3 borgere, der støttes på skift efter behov gennem dagen. 

Hus 1A er et særligt skærmet tilbud med 3 borgere tilknyttet. Her samarbejdes der 1:1 med borgerne.

Du er aldrig alene på arbejde, og du vil indgå i et team med dygtige og engagerede kollegaer i enten Hus 1, 1A eller Hus 2. Du er som udgangspunkt tilknyttet det ene team.

Samarbejdet med borgerne
En del af borgerne har ikke et verbalt sprog, men bruger tegn, lyde eller deres krop til at kommunikere. Vi skal derfor ofte være detektiven, der lægger mærke til det spændende i borgerens adfærd og derigennem giver dem en god dag. 

Borgerne har det vanskeligt ved for store fællesskaber, hvilket betyder, at den pædagogiske indsats i høj grad er fokuseret omkring den enkelte. 

I arbejdet skal du kunne indgå i et socialt samspil med borgeren og hjælpe med at finde livsglæde til borgeren i egen lejlighed, i fællesarealerne og i udelivet.

Alle borgere er mobile, og de fleste elsker en gåtur, en cykeltur eller en tur i bussen. Eller bare at være sammen med dig, når der skal ske noget i deres hverdag. Vi arbejder derfor også med Intensive Interaktion (II), hvor vi prøver at følge borgerens udspil i stedet for vores egne. Læs mere om vores arbejde med Intensive Interaction på side 20 i denne udgave af Lev Magasinet.

Arbejdstid
Arbejdstiden er skiftende tider på både dag og aften. I nogle teams er der desuden mellemvagter med 10 og 12 timers vagter alle dage året rundt.
Der arbejdes som udgangspunkt hver 2. weekend, men via lokalaftaler med 15 timers arbejdsdage og de 10 og 12 timers mellemvagter i de forskellige teams, kan arbejdet tilrettelægges til at være hver 4. weekend.
Du er selv med til, sammen med teamet, at udarbejde et 12 ugers rul som en grundlæggende arbejdsplan, samt med til at lave både sommerferieplan og plan over fordelingen af helligdage. Så generelt har du stor medindflydelse på dine arbejdstider.

Rekrutteringsproces 
Ansøgningsfrist er 25. juni 2026.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansættelsesdato: 1. august eller snarest herefter.

Kontakt
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte os.

Rindbæk Hus 1: Afdelingsleder Pia Kjeldal. Telefon 50 99 49 10. Mail: Pia.kjeldal@social.rm.dk - Træffes ikke i uge 25-28

Rindbæk Hus 1A: Afdelingsleder Jill Flindt. Telefon 40 20 21 75. Mail: jilfli@rm.dk

Rindbæk Hus 2: Afdelingsleder Øzlem Øzkan. Telefon: 29 12 74 16. Mail: oezoez@rm.dk

Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SAU Rindbæk Hus 1A
Lokation: Bækketoften 2B, 8722, Hedensted, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Jill Henriette Skovlund Flindt Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 40 20 21 75
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk