Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor relationsarbejde, udvikling og høj specialisering går hånd i hånd – og hvor din indsats gør en reel forskel for mennesker med udviklingshandicap.
Vi søger én eller flere uddannede pædagoger til faste stillinger på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest derefter, da flere medarbejdere på Nørholm har kvalificeret sig til andre stillinger i Specialområdet Udviklingshandicap (SUA).
Vi er en stor arbejdsplads med omkring 100 ansatte og en bred tværfaglig diversitet. Vi har høje faglige ambitioner og et stærkt fællesskab, som vi kalder VI-kultur.
Om Nørholm
Nørholm i Herning er et højt specialiseret botilbud under SUA i Region Midtjylland. Vi har fem afdelinger med i alt 35 pladser (§105, §107, §108) samt et internt dagtilbud (§103, §104).
Vi står inden for de kommende år over for en større om- og nybygning af hele tilbuddet, som både rummer boliger, dagsbeskæftigelse og administration, og ser frem til nye og moderne rammer for vores botilbud.
Alle vores borgere har et udviklingshandicap med nedsat psykisk funktionsevne, som kan være af psykisk, somatisk eller social karakter. Nogle af vores borgere kan være højtråbende og til tider have behov for støtte til konflikthåndtering, og mange af dem har en foranstaltningsdom eller behandlingsdom.
Vores vision er, at vi er trædesten i borgernes liv mod øget selvstændighed. Vi har derfor et stort fokus på borgernes selv- og medbestemmelse, hvilket både medarbejdere og borgere undervises i.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Hvad får du hos os?
Vi kan tilbyde dig:
Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende dag- og aftenarbejde samt arbejde enten hver 2. eller 3. weekend.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Stillingen er omfattet af reglerne for Ny Løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Ansøgningsfrist: den 11. juni 2026
Samtaler: den 23. juni 2026
Opstart: den 1. august 2026 eller snarest derefter
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jasper Nielsen på telefon 2424 9380.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.