Pædagogfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder til Josiassens Vej, Specialområde Hjerneskade

Vil du bruge din faglighed til at skabe livskvalitet for voksne med erhvervet hjerneskade – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab?  

Vi søger en pædagogfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder til Josiassens Vej i Grenå, et lille, hjemligt og specialiseret botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Her løfter vi i fællesskab – både fagligt og menneskeligt.  

Hvad kan du få hos os? 

  • Grundig introduktion og mentorordning, så du får en tryg start 
  • Et fagligt stærkt team, hvor vi støtter hinanden og deler erfaringer 
  • Mulighed for at arbejde neuropædagogisk med borgere med komplekse behov 
  • En hverdag med fokus på relationer, struktur og tryghed  
  • Fleksibel og individuelt tilpasset vagtplan, hvor vi lytter til dine ønsker 

Om jobbet og hverdagen 
På Josiassens Vej bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor tværfagligt samarbejde og faglig refleksion er en naturlig del af hverdagen. 

Borgerne har erhvervet hjerneskade og kan have komplekse sundhedsfaglige og pædagogiske behov, hvilket stiller krav til både faglighed, struktur og samarbejde. Vi arbejder blandt andet med Low Arousal-tilgangen og har fokus på at skabe forudsigelighed, tryghed og livskvalitet i borgernes hverdag. 

Dine opgaver 

  • Bidrage til struktur og stabilitet i borgernes hverdag 
  • Arbejde med mål og delmål ud fra §141-handleplaner 
  • Indgå i daglige pleje- og støtteopgaver (ADL og P-ADL) 
  • Håndtere sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver 
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere 
  • Bidrage til dokumentation og faglig udvikling i teamet 

Vi forestiller os, at du 

  • Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund (fx pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller sygeplejerske) 
  • Har erfaring med eller interesse for borgere med komplekse behov 
  • Har kendskab til Low Arousal eller lyst til at arbejde ud fra denne tilgang 
  • Kan håndtere sundhedsfaglige komplekse opgaver  
  • Er nærværende, stabil og ansvarsfuld 
  • Kan indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i et tværfagligt miljø 

Praktisk 
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der kan være mulighed for færre timer efter aftale. Der arbejdes i blandede vagter (dag, aften og nat) samt hver 2. eller 3. weekend. 

Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder med tiltrædelse snarest muligt. 

Ansøgningsfrist: 15. april 2026 
Ansættelsessamtaler: Afholdes den 20.-24. april kl. 8-16 på Josiassens Vej. 

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Lund på tlf. 24 75 91 69 eller mail: maelnd@rm.dk for en snak eller rundvisning. 

Om Josiassens Vej og Specialområde Hjerneskade 
Josiassens Vej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Her bor otte voksne med erhvervet hjerneskade, som alle har behov for individuel støtte og omsorg.  

Vi tror på faglighed, samarbejde og fællesskab – og arbejder hver dag for at understøtte borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet. 

Læs mere om os på: www.soh.rm.dk 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Pædagog, Pædagogiskassistent, Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-05-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SOH Josiassens Vej Bostøtte
Lokation: N.P. Josiassensvej 8, 8500, Grenaa, Denmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Marie Lund Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 2475 9169
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk