Pædagogisk medarbejder til dagsbeskæftigelsen på Grankoglen, Allingåbro

Brænder du for at skabe læringsmiljøer, der støtter den enkelte til at samarbejde omkring arbejdsopgaver og værkstedsaktiviteter, som vores målgruppe er motiveret for? Kan du se dig selv gøre det inden for det specialiserede socialområde og for en sjælden målgruppe? Så se med!

 

På Grankoglen søger vi en pædagogisk medarbejder til vores dagsbeskæftigelse.

 

Grankoglen er et af landets få højt specialiserede tilbud til voksne mennesker med Prader Willi-Syndrom. Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed.

Vi tilbyder et spændende job, hvor udvikling og læring bliver et omdrejningspunkt i din hverdag – og en arbejdsplads med fokus på gode arbejdsvilkår som:

  • Introduktionsperiode med bl.a. undervisning og introvagter efter behov
  • Primært dagvagter i hverdagen mellem kl. 7 til 15 samt fast weekendvagter hver 2,3 eller 4 weekend. Efter behov skal du også kunne dække ind for kolleger i forbindelse med ferie og helligdage. 
  • Mulighed for at udvikle kompetencer og ansvarsområder
  • Specialdesignet uddannelsesforløb, som klæder dig på til arbejdet i en højtspecialiseret praksis
  • Teammøder hver 14. dag, supervision og årlige temadage
  • Godt kollegialt arbejdsmiljø med fokus på VI kultur, ordentlighed og fællesskab

 

Vi ser gerne at:

  • Du har erfaring med håndværk af forskellig karakter – enten håndværksmæssig og/eller kreativt.
  • Har erfaring med at inddrage borgere i arbejdsprocesser og formår at motivere til følgeskab.
  • Har gode kommunikative færdigheder. 
  • Har et stort overblik og god til at koordinere i en dagligdag med behov for løbende koordinering af indsatser over for borgeren. 
  • Har stærke samarbejdsevner og med sans for at skabe motivation og inddragelse for både kollegaer og borgere.
  • Kan planlægge, gennemføre og afslutte aktiviteter, samt efterfølgende reflektere over forløbet og analysere, hvad der fungerede – så både du og borgerne løbende lærer af processerne. 
  • Har interesse for eller erfaring med at arbejde ud fra LA2U-metoden – eller er nysgerrig på at lære den, da dette bliver et centralt fokuspunkt i 2026.

 

En aktiv hverdag med beboeren i centrum

Som medarbejder i dagsbeskæftigelsen bliver du del af et lille team på i alt to medarbejdere, som har ansvaret for at skabe og tilrettelægge rammerne og indholdet af tilbuddet. 

Her er det altafgørende, at aktiviteterne altid tager udgangspunkt i et særligt vigtigt fokus på daglig motion og den enkelte borgers læring, ønsker, drømme og behov.

I hverdagen er det dit team, der står i spidsen for borgernes beskæftigelse på tværs af Grankoglens tre afdelinger, som du deltager aktivt i. I det arbejde er samarbejdet med dine kollegaer i bo-afdelingerne afgørende for borgernes trivsel og for sammenhæng, kontinuitet og arbejdsglæde.

Weekendvagterne vil være på en af Grankoglens bo-afdelinger. 

På Grankoglen arbejder vi anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i KRAP og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme.

 

På Grankoglen bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer

  • At skabe meningsfulde sammenhænge med tydelige, systematiske rammer for borgerne –  med den enkeltes læring, ønsker og behov i fokus
  • At kommunikere og dokumentere i et refleksivt og etisk sprog – og med blik for de små skridt i borgerens udvikling
  • Et tæt, inddragende og anerkendende pårørendesamarbejde
  • En læringskultur med fokus på psykologisk tryghed samt fortsat specialisering og udvikling af praksis
  • Et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø med plads til individuelle ønsker, fællesskab og omsorg for hinanden

 

Løn- og ansættelsesforhold.

Din ansættelsesgrad vil være 37 timer. Din arbejdstid er som udgangspunkt i dagtimerne i hverdagene, samt fast weekend til hver 2,3 eller 4 weekend. Herudover hjælp til at dække ind ved ferie og helligdage. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.

Du har kørekort. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

 

Ansøgning og rekrutteringsproces

Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være en del af vores dagsbeskæftigelse. Den vil vi glæde os til at læse.

Vi regner med ansættelse fra d. 1. februar 2026. 

Ansøgningsfristen er den 14. december. Vi forventer at afholde samtaler den 19. december.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Kold Kretzschmar på 21329759, hvis du vil høre mere om jobbet og om Grankoglen.

 

Du kan også læse mere om Grankoglen og Specialområde Udviklingshandicap på 

www.sua.rm.dk/om-os/Grankoglen

 

Du kan læse mere om Prader-Willi Syndrom på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/prader-willis-syndrom/


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Tiltrædelse: 02-02-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SUA Grankoglen
Lokation: Granbakkevej 22, 8961, Allingåbro, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Weekend
Primær kontaktperson:
Malene Kold Kretzschmar Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 21329759
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk