Vi søger en ambitiøs ph.d.-studerende til et nationalt forskningsprojekt om manglende sygepleje (missed nursing care) i psykiatrien.
Stillingen indebærer ansættelse som forskningsassistent i de første 3 måneder, hvorefter du overgår til en 3-årig fuldtids ph.d.-stilling.
Som forskningsassistent vil du bidrage til valideringen af spørgeskemaet MissCare-P, som skal anvendes i det efterfølgende ph.d.-projekt, og du vil skulle udarbejde protokol til indskrivelse på ph.d.-uddannelsen.
Om projektet
Ph.d.-projektet er et nationalt studie med et mixed methods design, som har til formål at undersøge manglende sygepleje og årsager til manglende sygepleje ud fra et sygeplejerskeperspektiv på voksenpsykiatriske sengeafsnit.
Du vil indgå i en erfaren forskergruppe, der aktuelt arbejder med at tilpasse og validere MissCare-spørgeskemaet til en psykiatrisk hospitalskontekst.
Vi søger derfor en ph.d.-studerende, som har mod på at arbejde med både kvalitativ og kvantitativ metode, og som interesserer sig for psykiatrisk sygepleje.
Hvem er vi?
Du vil blive indskrevet som ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin, Health på Aarhus Universitet. Du bliver ansat ved Afdeling for Psykoser, som er en del af Aarhus Universitetshospital og Psykiatrien i Region Midt.
Afdelingen ledes af en cheflæge og chefsygeplejerske og består af tre sengeafsnit, to ambulante klinikker samt en forskningsenhed. Som ph.d.-studerende bliver du ansat i Forskningsenheden, en afdeling med ca. 30 ansatte under ledelse af læge og lektor Ole Köhler-Forsberg, og med sygeplejerske og professor Rikke Jørgensen som hovedvejleder.
Dine opgaver som ph.d.-studerende er, at
Vi søger en
Vi tilbyder
Finansiering
Lønnen finansieres gennem et ph.d.-stipendium. Derudover forventes det, at du søger yderligere eksterne forskningsmidler til f.eks. deltagelse i konferencer og udlandsophold i tæt samarbejde med vejleder- og projektgruppen.
Startdato og ansættelsens varighed
Stillingen er en finansieret 3-årig fuldtidsstilling som ph.d.-studerende forudgået af en ansættelse som forskningsassistent i 3 måneder.
Ansættelsesstart er den 1. september 2026.
Ansøgningsfrist er d. 4. juni 2026. Du skal indsende en motiveret ansøgning og et CV.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Yderligere oplysninger
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor i psykiatrisk sygepleje og hovedvejleder Rikke Jørgensen på rikkjo@rm.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.