PRO-konsulent ved AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger

Vil du være med til at udvikle spørgeskemaer, der giver bedre patientforløb og transformerer klinisk praksis? Og kan du styre udviklingsprocesser i mål, når der er mange interesser i spil? Så er det måske dig, vi leder efter til en stilling som PRO-konsulent ved AmbuFlex.

AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger er en afdeling i Region Midtjylland, som arbejder med patientrapporterede oplysninger (PRO) i klinisk praksis. Vi udvikler, implementerer og evaluerer PRO-løsninger og har aktuelt mere end 90 løsninger målrettet forskellige diagnoser og behandlingstyper. I hver løsning anvendes patientens svar til at understøtte behandlingsforløbet på flere forskellige måder.

Vores mål er at styrke patientinddragelsen, øge behandlingskvaliteten, fremme hensigtsmæssig brug af ressourcer og understøtte PRO-data til forskning og kvalitetsudvikling.

Sundhedsvæsnet står over for store udfordringer, og PRO kan være en af løsningerne. Der er stort fokus på PRO, og vi har travlt. Derfor søger vi en PRO-konsulent med start  d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Dine primære opgaver bliver at udvikle, implementere og evaluere diagnosespecifikke PRO-løsninger. Her får du mulighed for at sætte dine akademiske kompetencer og argumenter i spil tæt på den kliniske virkelighed. Det sker i et tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, og andre ressourcepersoner. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og stå fast, når der er brug for det. På den måde får vi udviklet den bedst mulige løsning til patienter og personale. Vi anvender vores eget IT-platform og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde i nye IT-systemer.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant kandidat- eller masteruddannelse inden for sundhedsområdet
  • kan facilitere og koordinere processer og projekter, hvor der er mange fagligheder og interesser i spil
  • er en dygtig skriftlig og mundtlig formidler, der kan sætte modtageren i stand til at forstå og handle på budskabet
  • trives med at arbejde selvstændigt og kan vurdere, hvornår du har behov for hjælp og sparring 
  • har metodiske kompetencer inden for det kvantitative- og eventuelt kvalitative felt
  • har et godt overblik, men kan fokusere på detaljerne, når det er nødvendigt 

Vi kan tilbyde:

  • en udfordrende stilling, hvor opgaverne udvikler sig i takt med nye krav og ændringer på området
  • et individuelt introduktionsforløb med tæt sparring de første måneder 
  • en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø på tværs af sundhedsfaglige konsulenter, forskere og IT-udviklere. 
  • dygtige og humoristiske kolleger, der har en uformel omgangstone 
  • fleksible arbejdstider med mulighed for en hjemmearbejdsdag, når opgaverne tillader det.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er i Gødstrup, men vi har også et satellitkontor i Aarhus Nord. Derudover vil der være mødeaktivitet på hospitalerne i Region Midtjylland og af og til i de andre regioner.

Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Du kan læse mere om AmbuFlex på: www.ambuflex.dk 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Nanna Toxvig Sørensen på telefon 2360 4380, mail: nansoere@rm.dk eller til leder af AmbuFlex Louise Pape på telefon 6138 8949, mail: anllar@rm.dk.   

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Ansøgningsfrist er d. 9/8-2026. 

Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Konsulent
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
AmbuFlex
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark, 7400, Herning, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Nanna Toxvig Sørensen Pro-konsulent
Telefon (Primær kontakt): 2360 4380
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk