Proceskoordinator med fokus på implementering til barselsvikariat

Bliver du motiveret af at få processer til at fungere i praksis – og er du en dygtig koordinator, der altid følger dine opgaver til dørs? Så er du måske vores nye proceskoordinator i området Test og koordinering. 

Vi mangler dig, der synes at en arbejdsdag med it-processer, samarbejde, forandringsledelse og kommunikation er spændende. En stor del af din arbejdsdag kommer nemlig til at gå med at koordinere implementeringen af forskellige it-processer i Region Midtjylland. 

Du bliver en del af området Test og Koordinering, hvor vi sidder 20 personer. Vikariatet er i Koordineringsteamet, som har ansvaret for udvikling, implementering og styring af mange forskellige processer. 

Dine primære opgaver er at:  

  •  Understøtte den fortsatte implementering af release processen 
  • Vedligeholde og koordinere tværgående processer 
  • Teste systemværktøjer 
  • Undervise 
  • Kommunikere både skriftligt og mundtligt til forskellige interessenter 

Du får et tæt samarbejde med vores procesmanager, Change Manager, proceskonsulent, produktforvaltere samt koordinatorer. Du skal navigere mellem interessenter primært i Digitalisering og It, men også i hele Region Midtjylland. 

Hvem er du? 

Som vores nye proceskoordinator skal du trives med at være ansvarlig for at forankre processer og følge op på implementeringen. Du har sans for detaljen og ser vigtigheden i at lave kvalitetssikring af processer. 

Det er vigtigt, at du som person tør stå frem og udfordre dine samarbejdspartnere på en konstruktiv og dialogsøgende facon. Vi søger derfor dig med samarbejdsevnerne i top. Du er vedholdende og forstår værdien i at følge op og sparre med de teams, du samarbejder med. 

Du har måske en it-baggrund og/eller erfaringer med at arbejde med processer og implementering. Er du nyuddannet med procesforståelse, hører vi også meget gerne fra dig. Har du erfaring med og interesse for risikostyring, er det klart en fordel. 

Ønsker du et fleksibelt arbejdsliv og løbende udvikling? 

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, en fleksibel og hybrid arbejdsdag og betalt frokostpause. Du får en masse nye kolleger, som altid er klar til at lære fra sig, ligesom vi går meget op i din faglige udvikling. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling. 

Stillingen er et barselsvikariat med ansættelse i perioden 1/9 2025 (eller snarest derefter) til 1/9 2026. 

Er du interesseret?  

Send din ansøgning senest den 5. august 2025. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Proces Manager Stine Haag på tlf. 20281873. Du må inden en eventuel samtale forvente at skulle lave en personprofil. Vi forventer at holde samtaler den 20. august i Aarhus. 

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: IT
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus, Digitalisering og It
Afdeling:
Test og Koordinering
Lokation: Olof Palmes Allé 25, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Stine Haag it-procesmanager
Telefon (Primær kontakt): 20281873
Kontakt: Ved administrative spørgsmål kontakt HR Konsulent Charlotte Lorenzen på CHALUD@rm.dk
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk